Når man skal have lavet den helt perfekte træterrasse, så er der mange ting, man bør tage højde for – det er jo sådan man bedst kan sikre sig, at man får det resultat, man ønsker. Et af de vigtigste punkter at overveje er helt klart at bestemme sig for hvilken træsort, der skal bruges til træterrassen – og det kan være svært at vide hvad det bedste træ til terrassen er.
Træsorten har jo nemlig en enorm betydning for mange ting ved en træterrasse, såsom:
- Udseendet derpå
- Holdbarheden
- Følelsen af træet
- Vedligeholdet
Det er alle sammen områder, som kommer til at påvirke, hvor lækker din træterrasse bliver, og det er derfor vigtigt, at du giver den nødvendige omtanke til dit materialevalg. Der kan være stor forskel på, hvad du foretrækker, og hvad andre foretrækker, og derfor er det ikke så ligetil at sige, at den ene træsort er bedre end den anden.
Derfor vil vi i denne artikel kaste lidt lys på nogle af de ting, du skal være særligt opmærksom på, såvel som nogle af de almindelige træsorter, man bruger – og selvfølgelig hvilke fordele og ulemper, de kan have. Vi håber derfor, at du kan bygge en træterrasse, som bare er helt perfekt til netop dine ønsker og behov!
Forskellige træsorter som kan bruges
Der er mange forskellige træsorter, som kan bruges til at bygge – og det inkluderer i særdeleshed også træterrasser. De mange træsorter har vidt forskellige egenskaber og udseende, og der kan derfor være god variation mellem dem. Du kan derfor med fordel kigge dem igennem og se hvilke sorter, der giver nogle fordele, som du ønsker på din terrasse.
Lærk
Lærk er en træsort, som er meget populær i forbindelse med mange typer byggeri, men også til f.eks. havemøbler og lignende. Det ligger i et fornuftigt prisleje, og er billigere end andre hårde træsorter, uden at du går på kompromis med kvaliteten.
Lærks fordele er:
- Det er naturligt holdbart og modstandsdygtigt overfor råd og svamp
- Har en smuk farve, som kan skifte over i sølvgrå
- Det er let at arbejde med
Mange vælger en træsort som lærk, fordi det kan opnå en helt særlig farve. Hvis ikke det oliebehandles, så vil det nemlig af sig selv glide over i en flot, sølvgrå farve som patina. Det giver et helt særligt look, som få andre træsorter kan matche.
Ønsker man ikke denne farve, så kan man behandle træet, så det i stedet behandler den gyldenbrune træfarve.
Lærk terrassebrædder er også særligt populære, fordi det er en hård trætype, som er modstandsdygtig overfor slid, men også for skimmel og råd, som ofte vil opstå på træ, som er udenfor hele året.
Eg
Eg er et fantastisk valg til udendørsterrasser, fordi det er hårdt og holdbart. Du får derfor en terrasse, som kan holde til at blive brugt flittigt af både aktive børn og voksne i mange år, uden at den kommer til at se slidt ud, fordi de solide egetræ terrassebrædder kan holde til ekstra meget.
Egs fordele er:
- Ekstremt holdbar træsort
- Modstandsdygtighed overfor insekter
- Elegant udseende
Ligesom lærk, så har eg også en tendens til at udvikle en sølvgrå patina, hvis den ikke behandles – og hvis det er en farve, som falder i din smag, så vil vi helt klart anbefale dig at lade den gå sin naturlige gang. Det giver et elegant og stilet look.
Det vigtigste ved eg er dog, at det er ekstremt holdbart overfor stort set alt. Slag, vægt, insekter, og nærmest alt andet, du kunne komme til at udsætte din træterrasse for – eg terrassebrædder er endda relativt brandhæmmende (i forhold til andre træsorter), hvilket blot gør dem endnu mere sikre.
Douglas
Douglas er en særlig type grantræ, som man også ofte bruger til blandt andet træterrasser, men i særdeleshed også i møbler – både indendørs og udendørs. Det skyldes i særdeleshed, at den ikke tager skade af naturlige forhold.
Douglas’ fordele er:
- Modstandsdygtighed overfor insekter
- Modstandsdygtighed overfor råd og svamp
- Den rødbrune farve
En Douglas træterrasse vil generelt være upåvirket af de ting, naturen bringer. Uanset om der er tale om almindelige problemer som svamp eller råd, som ofte rammer udendørstræ, eller om det er irriterende insektangreb, så vil dine Douglas terrassebrædder ikke bliver påvirket særlig meget.
Derudover har Douglas terrassebrædderne også en varm, rødbrun farve, som ser ekstremt godt ud. I takt med at terrassen bliver ældre, vil du måske oplever, at den glider lidt mere over i det gyldne – og det kommer du til, for en træterrasse i Douglas træ holder meget længe.
Fyr
Fyrretræ er en træsort, som vi naturligvis kender herhjemme. Den klassiske gransort har meget at byde på, og den kan i særdeleshed også bruges til at bygge en flot træterrasse. Nogle af fordele skyldes særligt, at vi bor i Danmark, hvor vi har let adgang til træsorten.
Fyrs fordele er:
- Det er forholdsvis billigt
- Det er miljøvenligt
- Den har en flot, lys farve
Fyrretræ dyrkes i særdeleshed her i de nordiske lande, og det giver os nogle gode fordele i Danmark. Prisen på fyrretræ er forholdsvis lav i forhold til mange andre træsorter, og fordi det kommer fra vores eget område, så skaber det også en relativt lille miljøforurening, fordi det ikke transporteres så langt.
Terrassebrædder i fyr er også lækre på grund af deres ekstra lyse farve, som kan skabe en meget indbydende og behagelig terrasse. Det kan helt klart være en form for æstetik, som er værd at gå efter, hvis du foretrækker et lysere hjem og udendørsområde.
Mahogni
I den modsatte ende af træfarveskalaen finder vi mahogni, som i stedet byder på dybere farver, og i mange tilfælde en lidt mere eksklusivt æstetik. Mange forbinder netop mahogni med lidt mere luksus, og det kan være værd at have med i tankerne, når du skal lave din gør-det-selv træterrasse.
Mahognis fordele er:
- Det har en dyb, brun farve
- Der er lavt vedligehold
- Det er ekstremt holdbart
Mahogni er en mere eksklusiv træsort, og mange forbinder den med det absolut fineste – og derfor kan det være et perfekt valg, hvis man ønsker en træterrasse, som udstråler lidt mere luksus. Dog skal du være opmærksom på, at mahogni generelt også hører til blandt de dyreste træsorter.
Mahogni er særligt kendt for sin farve. Den har en smuk, dyb farve, som typisk spænder mellem der rødbrune og brune, og den hælder ofte til den lidt mørkere side. Det kan give et indtryk af noget mere hyggeligt, og det er uden tvivl noget, der falder i mange smag.
Bambus
Bambus er en lidt alternativ træsort, som mange ofte ikke overvejer – og det er en skam, for den har faktisk meget at byde på. Den anses for at være en af de mest miljøvenlige sorter, og den er alligevel både stærk og flot – to kvaliteter, du absolut gerne vil have, når du laver en gør-det-selv træterrasse.
Bambus’ fordele er:
- Det er et miljøvenligt materiale
- Kan være ekstremt stærkt og holdbart
- Et smukt udseende
Det kommer som en overraskelse for mange, men bambus er faktisk et af de absolut hårdeste materialer – hårdere end nærmest alle andre træsorter. Det gør bambusterrassen markant mere holdbar overfor mange former for slid.
Derudover har bambus træ til terrassen en smuk farve, som kan spænde over mange forskellige nuancer. Det fås i både gyldenbrune og mørkere nuancer, men den kan også tage en grålig patina afhængigt af, hvordan den behandles.
Det primære problem med terrassebrædder i bambus er dog, at det kræver en del behandling for at blive helt modstandsdygtigt overfor vejret, og det kan resultere i, at der kan opstå skimmel eller fugt, hvis man ikke er opmærksom på dette.
Teak
Teak er et af de absolut mest populære materialer indenfor havemøbler, fordi det er yderst holdbart overfor alle slags vejrforhold – og det er jo netop også noget, du ønsker i din terrasse også. Det kræver generelt ikke meget vedligehold, og det kan holde i meget lang tid uden problemer.
Teaks fordele er:
- Ekstremt modstandsdygtigt overfor vejret
- Meget lidt vedligehold
- Holder i meget lang tid
Teak er for mange det ideelle materialer til terrasser og udendørsmøbler, og det er ikke svært at se hvorfor.
Teaktræ indeholder nogle særlige olier, som beskytter det mod både fugt og alverdens vejrforhold, og det sørger faktisk også for, at du ikke nødvendigvis behøver at oliere træet. Oliering handler i stedet om æstetikken, da det kan hjælpe med at bevare farven – hvor teaktræ ellers vil bevæge sig over i et sølvgråt patina, som også ser drøngodt ud.
Ipe
Ipe er en lidt mindre almindelig træsort herhjemme, da den faktisk stammer fra Brasilien – og også er kendt som brasiliansk valnød. Den tropiske træsort klarer sig overraskende godt i vores klima også, og den er derudover både stærk og flot.
Ipes fordele er:
- Flot mørkebrun farve
- Det er yderst holdbart
- Det er meget stærkt mod fugt
Ipe er en meget hårdfør træsort, og den er i særdeleshed god i områder med lidt fugtigere klima. Det kan særligt være en fordel, hvis man bor i nærheden af kysten, da den netop har tilpasset sig dette klima, og den er derfor overraskende holdbar overfor luft med højt saltindhold.
Farven på ipe er også noget helt særligt. Den er mørkere end de andre sorter på listen, og det kan give et helt særligt look til træterrassen.
Den tropiske træsort er dog meget tung, hvilket kan gøre den svær at arbejde med – hvilket også er tilfældet med træets ekstreme hårdhed. Derudover vil den typisk også være blandt de dyreste træsorter, du kan finde.
Trykimprægneret træ
Trykimprægneret træ er træ, som er behandlet på en særlig måde – netop gennem trykimprægnering. Det er en meget almindelig type træ herhjemme, og vi bruger det generelt til ret mange ting indenfor almindeligt byggeri – og derfor kan det også give nogle fordele til terrassen.
Trykimprægneret træs fordele:
- Det er let at arbejde med
- Det er billigere end andre træsorter
- Det er let at få fat på
De særlige fordele, som trykimprægneret træ har, er i særdeleshed hvor let det er at skaffe, men også at arbejde med. Du kan købe det i de fleste byggemarkeder, og du kommer ikke til at have problemer med, at du pludselig ikke kan få bestilt nok hjem.
Derudover er det noget af de letteste at arbejde med, og det er jo en ret stor fordel, når du skal lave en gør-det-selv træterrasse.
Nogle af ulemperne ved en terrasse i trykimprægneret træ er dog, at det godt kan kræve en del behandling for at undgå både splinter og misfarvning i træet – og så kan selve udseendet på træet også virke lidt kedeligt i forhold til mange af de andre træsorter.
Derudover er behandlingen af træet ikke særlig miljøvenlig.
Plastik træ
Okay, vi vil gerne erkende, at den her er lidt snyd – for det er jo ikke en reel træterrasse så. Men sagen er den, at du kan bygge en plastik træ terrasse, ofte ud af materialer som komposittræ, og den kan komme til at se godt ud. Så hvis du ikke er helt solgt på ideen om det helt naturlige, så kan det her være det helt rette valg for dig.
Plastik træ eller komposittræs fordele:
- Holder ofte længere en normale træterrasser
- Ekstremt let at installere
- Der er meget lidt vedligehold
Fordi der netop er tale om denne særlige type plastik, fremfor almindeligt træ, så vil der være meget lidt vedligehold. Du skal ikke tænke på at behandle det med olier, og det angribes ikke af fugt og insekter.
En af ulemperne er dog, at komposittræ bliver mere påvirket af varme; udsættes det for direkte sollys, som jo ofte er tilfældet på en terrasse, så kan din plastik træ terrasse godt blive meget varm at gå på.
Derudover er der også noget æstetisk, som ikke falder i alles smag. Selvom det er lavet til at ligne træ, så er der ingen tvivl om, at man kan se forskel – og vi må nok erkende, at en stor del af charmen ved en træterrasse ryger, når den ikke er lavet af træ.
Sådan sikrer du træterrassen bedst
Når du har en lækker træterrasse, så handler det om at sikre, at den kommer til at forblive lækker i lang tid. Fordi der er tale om en udendørs konstruktion, så vil den blive udsat for lidt af hvert, særligt i forbindelse med vejret, men også fra f.eks. insekter. Derfor er det godt at vide, hvordan du bedst sikrer dit træ mod dette.
Og det behøver heldigvis ikke være så kompliceret. Selvom det er umuligt at få vedligeholdelsesfrit træ til terrassen, så har du nok bemærket, at mange af træsorter er resistente overfor vejret eller insekterne, og det hjælper meget – men når det ikke er tilfældet, så kan en god terrasseolie gøre underværker.
En god terrasseolie hjælper nemlig med at beskytte brædderne, så vind og vejr har meget mindre effekt på det. Vælger du en terrasseolie med UV-beskyttelse, så vil du også undgå, at brædderne falmer – men der vil selvfølgelig også være nogle tilfælde, hvor du ønsker, at brædder får lidt patina, og der kan det være en god ide at vælge olien ud fra dette.
Søger du flere gode tips til vedligeholdet? Så tjek vores guide til vedligehold af terrassen her.
Husk at tjekke terrassen efter
Foruden at bruge olie, så er det generelt en god ide at inspicere terrassen i ny og næ – i hvert fald en gang om året. Nogle af de ting, du altid bør kigge efter er:
- Tegn på skimmel eller fugtskader
- Løse brædder, som potentielt skal skiftes
- Løse søm eller skruer, som lige skal strammes
- Om der er nogle områder, som oplever ekstra meget slid.
Ved at tjekke disse ting efter, kan du sikre, at terrassen altid er i absolut topform – men du kan også komme problemerne i forkøbet. Opdager du f.eks. løse skruer, så kan du stramme dem med det samme, inden det når at løsne brædderne for meget. På den måde kan du sikre terrassens levetid bedst muligt.
Sådan lægger du din træterrasse
Når du har valgt den helt perfekte træsort til din træterrasse, så vil det næste skridt jo være, at den skal bygges – og det er jo et stort og spændende projekt. Hvis du har god erfaring med gør-det-selv projekter, og du har sat tiden af til det, så er det helt klart noget, du kan se frem til.
Er du derimod lidt i tvivl om, hvordan projektet bør gribes an? Så har du heldigvis intet at frygte. Vi har nemlig lavet en guide til, hvordan du netop bygger din træterrasse. Selvom der selvfølgelig er stor forskel fra projekt til projekt, så gennemgår vi de ting, du har brug for at vide i alle tilfælde.
Du finder vores træterrasse guide lige her.
Har du brug for hjælp til at vælge det bedste træ til terrassen?
Hvis man ikke har den helt store viden indenfor træsorter og terrasser, så kan det godt være en smule overvældende at skulle vælge en af de mange typer træ. Det er jo en stor beslutning, og det er jo gerne en træterrasse, man skal bruge langt ud i fremtiden – så det handler jo om at vælge helt rigtigt.
I de tilfælde kan det derfor være en god ide at konsultere en professionel, som kan komme med de input, du har brug for. Og når det kommer til opgaver i træ, så er det bedste bud typisk en tømrer – det er nemlig i særdeleshed deres specialområde. En god tømrer kan hjælpe dig med at vælge den rette træsort ud fra haven, men også ud fra hvordan du ønsker, at terrassen skal bygges.
Hvis du ønsker at snakke med en tømrer om opgaven, så kan vi anbefale dig at bruge 3byggetilbud.dk. Her kan du nemlig få 3 uforpligtende tilbud fra tømrere i dit område – og det er helt gratis.
Få 3 tømrer tilbud, helt uforpligtende
3byggetilbud giver dig 3 tilbud fra tømrere. Det er helt gratis og uforpligtende.
0 kommentarer