Sådan bekæmper du dræbersneglene

af | 14 aug, 2024

Sådan bekæmper du dræbersneglene

Dræbersnegle er en af de største pestilenser, du kan have i haven. De angriber havens planter, og de laver skade på alt fra blade til afgrøder, og det kan ende med at ødelægge din høst, og i værste fald også ende med at dræbe dine planter.

Men hvad kan man gøre for at slippe af med de slimede skadedyr? Hvordan sikrer man den mest effektive bekæmpelse af dræbersnegle?

Det ser vi nærmere på herunder.

Hvorfor skal man bekæmpe dræbersnegle?

Vi kommer lidt på det ovenfor, men det handler i bund og grund om, at dræbersneglene kan lave enorm skade i din have – og i særdeleshed i din køkkenhave.

De tre primære problemer med dræbersneglene er:

  • De kan finde på at spise dine grøntsager
  • De spiser af planterne og laver varig skade på dem
  • De er ulækre og kan endda være skræmmende for børn

Du ser dem generelt i hele haven, men for mange udgør de det største problem, når de kommer i køkkenhaven. Her kan de nemlig true din lækre høst af hjemmelavede grøntsager og krydderier, og det er jo et enormt problem – for de hjemmedyrkede grøntsager smager bare bedre, og man går gerne og glæder sig til, at de er klar til at blive høstet.

Dræbersneglene slår allerede til inden der begynder at gro frugter eller grøntsager, og de kaster sig over plantens blade; det virker måske uskadeligt, men det er faktisk et kæmpe problem for planten, da det hæmmer dens evne til at optage sollys, og derfor kan det skade dens vækst.

Saadan bekaemper du draebersneglene 4

Sådan bekæmper du dræbesneglene i haven

Der er selvfølgelig flere måder, du kan gribe snegleproblemet an på, og det inkluderer naturligvis også nogle forebyggende løsninger.

Måske er du vant til den lidt mere aktive måde at bekæmpe sneglene på, hvor du ganske enkelt skiller dig af med dem, når du ser dem. Det kan gøres på flere måder, hvor de mest normale løsninger er:

  • At dræbe sneglen, typisk ved at hakke dem midt over med en skovl eller spade
  • At dræbe sneglen ved at drukne den
  • At dræbe sneglen ved at hælde salt på den, så den tørrer ud
  • At flytte dem til et andet sted, hvor de ikke er et problem

Som du kan se, så involverer de fleste løsninger, at sneglen møder sit endeligt, og det er der en god årsag til: Vælger du blot at flytte sneglen til et andet sted, så kan den nemlig altid vende tilbage. Det kan i nogen grad afhjælpes, hvis du f.eks. kyler den ind i naboens have, så sneglen i stedet kan spise deres planter.

Når det så er sagt, så kan det være tidskrævende, hvis man konstant skal holde vagt i haven og skaffe sig af med sneglene, og derfor er det værd at undersøge nogle forebyggende måder at bekæmpe dræbersneglene på.

Her vil vi primært se mod to løsninger:

  • Et sneglehegn, som begrænser deres færden
  • Særlige sneglefælder, som fanger og/eller dræber sneglene

Det er to løsninger, som er nemme at sætte op, og som faktisk begge virker fantastisk – og de sparer dig for en hel del arbejde i længden. Lad os derfor se nærmere på dem!

Et sneglehegn kan holde dem væk

En af de mest skånsomme måder at bekæmpe dræbersneglene på er ved at bruge et særligt sneglehegn. På denne måder dræber du ikke sneglene, du sørger bare for, at de ikke kan komme derhen, hvor de er et problem.

Sneglehegn er gode af følgende årsager:

  • Det er en skånsom måde at bekæmpe dræbersneglene
  • Det påvirker ikke miljøet, da sneglene stadig kan indgå i det almindelige kredsløb
  • Det kræver ikke meget vedligehold

Mange vælger netop sneglehegnet, fordi det er let at sætte op, og derefter skal man ikke foretage sig andet. Det slår ikke sneglene ihjel, men det får dem til at være andre steder, hvor de ikke laver så meget skade.

Fordi de får lov at leve, så kan de stadig indgå i det almindelige havemiljø, og de vil stadig være føde for f.eks. pindsvin og lignende.

Hvordan fungerer sneglehegnet?

Et sneglehegn kan være lavet på mange forskellige måder. Det kan være et lille hegn af aluminium eller kobber, som sættes op rundt om køkkenhaven, men det kan også være noget, du ruller ud omkring planterne. Du kan naturligvis også sætte sneglehegnet om rundt i hele haven, for at holde dem helt ude, men de kan desværre godt finde vej ind alligevel.

I bund og grund er formålet med hegnet, at de giver en overflade, som sneglen ikke kan kravle på; den kan simpelthen ikke hænge fast, og derfor kan de ikke komme over forhindringen; for du har nok bemærket, at snegle kan kravle op ad vægge, men det kræver, at de kan få ordentligt fat – og de kan de ikke med disse materialer.

Saadan bekaemper du draebersneglene 2

Sådan beskytter du dine højbede mod dræbersnegle

Det samme princip bruges faktisk i høj grad, når man skal beskytte dine højbede mod dræbersnegle. Når du bygger højbedene, så er det derfor en god ide at montere en form for kobbertape mod snegle langs kanten hele vejen rundt. Det giver nemlig en overflade, som sneglene ikke kan klatre på, og derfor kan det ikke komme op i højbedet.

Typisk er det nok med et kobberbånd mod snegle, men du kan også sagtens bygge kobber eller et lignende materiale ind i selve designet på højbedet, så det hele ser lidt smart ud. Det behøver reelt set ikke være i toppen, selvom mange vælger at placere det der; det kan snildt være midt på eller lignende.

Når du installerer en sneglekant på højbedet, så er det vigtigt at du:

  • Sikrer dig 100%, af den dækker hele vejen rundt
  • Hvis der er stolper i hjørnerne, så skal de også dækkes at et kobberbånd eller andet metal
  • At der ikke er en anden mulighed for at komme op i højbedet, f.eks. hvis højbedet står op ad et hegn eller lignende

Ved at sikre disse ting sørger du for, at højbedet er sikret mod dræbersneglene, og du kan derfor have dine planter i fred. Det kan tit være en god ide at have køkkenhaven i et højbed, fordi det giver en meget bedre arbejdshøjde, når du skal holde øje med, og høste, dine lækre hjemmedyrkede afgrøder.

Du kan købe kobberbånd til højbedet her:

#ProduktForhandlerPrisLager
1Green%3Eit Copper Tape Against Snailsit Copper Tape Against Snails">20.00 DKKPå lager
2Kobbertape mod snegle 4 m.18.00 DKKPå lager

Bekæmp dræbersneglene med sneglefælder

Sneglefælder kan være et fremragende alternativ, som ikke bare holder dræbersneglene væk, men som i stedet fanger dem, og sørger for at de ikke kan komme andre steder hen. Nogle fælder er faktisk også designet til at slå sneglene ihjel, så du løser problemet hurtigere.

Sneglefælder fungerer typisk ved, at de tiltrækker sneglene med særlige dufte, som virker lækre, og så kommer de hen mod fælden. Herefter falder eller kravler sneglen typisk ned i et hul eller en fordybning, hvorfra det viser sig, at sneglen ikke selv kan komme op.

Det bygger tit på samme princip som sneglehegn, ved at give en overflade, som sneglen ikke kan kravle op ad.

Sådan laver du en hjemmelavet sneglefælde

Du kan faktisk også selv lave en sneglefælde, som også hjælper med at aflive sneglen, hvis du ønsker. Det er en simpel omgang at lave, og faktisk kræver den ikke alverden; alt du har brug for, er faktisk en form for beholder og så den særlige ingrediens: Øl.

Sådan laves ølfælder til dræbersnegle:

  • Grav et hul i jorden, der hvor sneglene tit ses
  • Sæt beholderen ned i hullet, så kanten er i samme højde som jorden omkring
  • Fyld beholderen op med øl
  • Vent på at sneglene falder ned og drukner sig selv i øllet

Så simpelt er det faktisk. Snegle er vilde med øl, og derfor virker det tiltrækkende for dræbersneglene. De søger mod øllet, og de kravler faktisk selv over kanten og falder derned i. Herefter drukner de.

Ønsker du ikke at drukne sneglene, så kan du nøjes med at hælde en lille smule øl ned; en dybde på en halv centimeter vil være nok til at tiltrække sneglene, men ikke dyb nok til, at de vil drukne deri.

Ølfælderne kan opleve svingende succes, og det afhænger meget af, om de er de rigtige steder. Hvis fælden er et sted hvor sneglene kommer til at lugte den (f.eks. ved indgangen til et drivhus), så vil den dog være effektiv – og så er den både let og billig at lave.

Saadan bekaemper du draebersneglene 3

Er der andre midler mod dræbersnegle?

Et trick, som mange sværger til, er at bruge kaffegrums, som bliver strøet ud omkring planterne. Det skulle efter sigende virke afskrækkende på dræbersnegle. Kaffegrums har nemlig en tekstur, som de ikke kan lide, og så kan koffeinen i kaffen faktisk også skræmme dræbersneglene væk.

Det er en god løsning at bruge, specielt fordi kaffegrums også kan give næring til planterne. Så selv hvis den ikke virker mod sneglene, så vil den stadig gøre meget godt for planterne.

Hvis du skal have noget, som med garanti virker, så kan du også prøve dig frem med sneglegift, som er ekstremt effektivt til at bekæmpe snegle, men uden at det på nogen måde skader andre dyr eller dine planter.

Du kan tjekke vores sneglegift test her.

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Nyeste indlæg