I sommermånederne er det rart at have et sted at søge tilflugt fra varmen. Og selvom en skyggefuld terrasse kan virke lækker i disse situationer, så slår det ikke en dukkert i havens pool. Det giver en forfriskende pause fra varmen, og så giver det muligheden for en masse sjov for folk i alle aldre.
Men en pool skal vedligeholdes for at den er god at være i – og derfor har vi samlet nogle tips her til hvordan, du kan altid kan sørge for at poolen er klar.
Hvorfor er det vigtigt at vedligeholde poolen?
Der er flere grunde til, at du bør holde poolen vedligeholdt.
- Sundhed: Hvis ikke der sker udskiftning i poolens vand, så kan vandet faktisk godt blive sundhedsskadeligt, da der kan danne sig mange bakterier. Det er specielt tilfældet, hvis vandet bare står stille hver dag.
- Undgå skader: At vedligeholde poolen involverer også at tjekke, om der er opstået skader eller lignende, og selvfølgelig rette op på disse, inden de bliver værre. Det er vigtigt at gøre, da det forlænger poolens levetid markant og sparer dig penge i længden.
- Gør poolen mere indbydende: Selvom alger og lignende generelt ikke er farlige for dig, så kan det grønne vand stadig være ulækkert. Derfor kan en jævntlig rensning af poolen hjælpe med at holde den pæn og lækker at bade i.
Poolen er grøn – hvordan renser man den?
Hvis poolen og vandet begynder at blive grønt, så vil det i langt de fleste tilfælde skyldes, at der begynder at opstå alger. De er faktisk generelt ikke farlige for os, men det gør stadig vandet ulækkert at bade i.
Heldigvis er det nemt at slippe af med algerne igen – og med det rette udstyr er det hurtigt klaret, ligesom når du fjerner terrassens alger med en god algerens.
Det, du skal gøre i poolen er:
- Test vandets pH-niveau; det kan hjælpe dig med at se, om du mangler klor i poolen.
- Hvis poolens pH-værdi ikke ligger mellem 7,2 og 7,6, så bør du prøve at justere den.
- Tilføj et algebekæmpelsesmiddel; typisk skal det bare hældes i poolen eller i filteret, men det vil selvfølgelig fremgå i det specifikke middels instruktioner, som du bør læse.
- Sæt pumpen i gang, så du skaber cirkulation i vandet, så du er sikker på, at algefjerneren bliver spredt ud i vandet. Vi anbefaler, at du lader den køre i mindst 24 timer.
- Børst algerne af poolens overflader, så du får fjernet de alger, som har sat sig. En god poolbørste med at langt skaft gør dette til en let og overskuelig opgave.
- Støvsug poolen for at fjerne algeresterne fra vandet. Efter børstningen er det intet problem at suge algerne op på denne måde. Det hjælper på samme tid også med at fjerne andet skidt i poolen.
Du bør altid gøre dette, når poolen begynder at blive grøn. Den bedste måde at undgå det er ved at sørge for at den kemiske balance i vandet ligger korrekt, og at vandet bliver cirkuleret jævntligt.
Hvordan tømmer man en pool?
Det afhænger selvfølgelig af, hvilken type pool, der er tale om – for fremgangsmåden er faktisk meget forskellig for en fritstående pool og en nedgravet pool. Vi har heldigvis svaret til begge her.
Fritstående pool
Mange fritstående pools har et særligt dræn eller afløb til dette, hvor du reelt set bare kan åbne op, hvis vandet skal løbe ud. Der er dog meget vand i disse pools, og det kan derfor gøre være skadeligt for grænsplænen eller underlaget, hvis du gør dette direkte.
Det er derfor en god ide at montere en slange derpå, hvorefter du kan lade vandet løbe ud i kloaken eller andet lignende afløb. Hvis der er tale om vand uden klor eller andre kemikalier, så kan du naturligvis også bruge slangen til at lade noget af vandet løbe ud i havens planter, så de bliver vandet.
Nedgravet pool
Det anbefales generelt ikke, at du tømmer en nedgravet pool helt, da det faktisk godt kan lede til skader på bassindugen. Når sæsonen er slut, så bør du derfor bare sænke vandniveauet, indtil det er ca. 5 centimeter under den højde, hvor skimmeren sidder. Det hjælper med at sikre, at både poolen og udstyret forbliver i bedst mulig stand, når vinteren kommer.
At tømme en nedgravet pool involveret generelt, at du bruger bassinets pumpe til at pumpe vand ud af den, uden at der bliver tilføjet nyt vand. Skulle dette af den ene eller anden grund ikke virke, så kan du også bruge en almindelig vandpumpe.
Skulle vejret blive varmt igen, så er det vigtigt at sikre sig, at der stadig er vand i poolen, da det jo kan fordampe? ”Hvor meget vand fordamper fra en pool?”, tænker du måske – og det er ikke nødvendigvis meget, men hvis du ikke er opmærksom på det, så kan det stadig blive et problem.
Hvordan sænker man pH-værdi i en pool?
At opretholde den rette pH-værdi i poolen er vigtigt. Det er nemlig på denne måde, at du sikrer, at der ikke begynder at danne sig alger eller anden uønsket plantevækst, ligesom det også hjælper med at bekæmpe nogle former for bakterier. Og så kan en forkert pH-værdi faktisk også være ubehagelig, eller endda skadelig, for vores hud.
Du bør derfor regelmæssigt tjekke pH-værdien i poolens vand for at sikre, at den ligger mellem de anbefalede 7,2 til 7,6.
Ligger den ikke i dette niveau, så bør du bruge et tilsætningsmiddel, som er designet specifikt til at justere pH-niveauet i poolvand. Det er særligt designet til at gøre dette, men uden at gøre vandet sundhedsskadeligt eller at beskadige poolen.
- Er det for højt, så vil du bruge et syre-baseret middel til at sænke den.
- Er det for lavt, så vil du i stedet bruge et basisk produkt, som vil hæve pH-værdien.
Det er vigtigt, at du lader vandet cirkulere i et par timer herefter, hvorefter du skal tjekke vandet igen for at sikre dig, at det er justeret korrekt.
Kan man bruge klorin i pool?
Det kan du, og det bør du faktisk generelt gøre. Det hjælper med at bekæmpe mange bakterier i vandet. En overdosering kan dog lede til øjen- og hudirritation, så du bør følge de anbefalede værdier.
Vær opmærksom på, at klorin kan påvirke pH-værdien, så det er en god ide at tjekke denne efter du har tilføjet klorin til vandet.
Hvilken type pool er bedst?
Det er svært at sige specifikt hvilken type pool, der er bedst – nogle foretrækker en fritstående, mens andre i stedet er mere til en nedgravet pool. Det afhænger meget af dine behov og præferencer, og det kan faktisk være en ret stor beslutning, som man bør overveje grundigt.
Vi har skrevet en artikel specifikt om valget mellem en nedgravet pool eller fritstående pool, hvor vi ser på de fordele og ulemper, der er ved begge.
Vi anbefaler, at du tjekker artiklen, hvis du står over for dette valg.
0 kommentarer