En oversvømmelse i kælderen er en katastrofe, man ikke helt kan forestille sig, før man står i situationen. Det bringer en masse skade; både på de ting, du har i kælderen, men også på gulve og vægge, og det et problem, som i højeste grad skal løses hurtigst muligt.
At løse det handler om at få vandet ud af kælderen, at få undersøgt skaderne på kælderen og inventaret, og så selvfølgelig at sørge for, at det ikke sker igen. Men hvordan griber man hele situationen an?
Lad os se nærmere på det.
Vand i kælderen: Hvad gør jeg?
Det første, du skal gøre, er naturligvis at få vandet ud af kælderen. Før det er gjort, kan du nemlig ikke tage bestik af situation, og det kan fortsat forårsage skade.
De mest almindelige måder at fjerne vandet på:
- Hvis der er meget vand, så kan du bruge en spand
- Ved mindre mængder vand kan du suge det op med håndklæde, som du vrider ud i afløbet eller toilettet
- En dykpumpe er dog klart den lette måde at fjerne større mængder vand
At flytte vandet kan være en længere omgang, og afhængigt af vandmængden, så kan det også være hårdt, hvis du skal gøre det hele manuelt. Vi anbefaler virkelig, at du har en dykpumpe eller anden pumpe til vand i kælderen – og hvis du bor et sted, som kan være udsat for oversvømmelser i kælderen, så er det helt klart værd at anskaffe en i forvejen; det er trods alt bedre at have den og ikke få brug for den end alternativet.
Tjek eventuelt disse dykpumper
# | Produkt | Forhandler | Pris | Lager | |
---|---|---|---|---|---|
1 | 520.00 DKK | På lager | |||
Til butik | |||||
2 | 803.00 DKK | På lager | |||
Til butik |
Når du har fjernet alt vandet, og sørget for at kælderen er tør, så er det på tide at kigge på eventuelle skader.
Det er også en god ide at få sat gang i udluftningen mens du tømmer kælderen for vand. Både for at holde luften ren, men også fordi det kan hjælpe med at tørre overfladerne hurtigere.
Skader efter oversvømmelse i kælder
Når du skal danne et overblik over skaderne i kælderen efter oversvømmelse, så skal du kigge på:
- Gulvet og væggene
- Inventar og møbler
- Andre genstande, som du har haft i kælderen
Det vigtigste er naturligvis væggene og gulvet. Det meste inventar og andet, du har haft i kælderen, kan formentligt erstattes – men skader i gulvet, væggene eller fundamentet kan være et større problem.
Hvis der er trægulve i kælderen, så kan der være en ret stor chance for, at disse har taget skade af større mængder vand. Vær opmærksom på fugtpletter, misfarvninger eller eventuel dannelse af skimmelsvamp, da det er nogle af de primære problemer, du kan opleve – og det er ikke et problem, som bare går over af sig selv.
Hvis du oplever dette, så kan det faktisk være nødvendigt, at udskifte materialerne; det kan betyde nye gulve og vægge; men alternativet er et problem som udvider sig, såvel som helbredsmæssige risici.
Inventar og møbler
Du kan næppe undgå, at der kommer nogen form for skade på møbler og andet inventar i kælderen – specielt hvis det er lavet af træ. I mange tilfælde kan du være heldig, og du kan slippe med at rengøre møblerne; det er særligt tilfældet, hvis oversvømmelsen er løst hurtigt, og hvis vandstanden ikke har været så høj.
Her handler det igen om at være opmærksom på fugtskader, som typisk vil ramme træ og tekstiler.
Andre genstande i kælderen
Der kan være mange ting, som vil tage skade af en oversvømmelse i kælderen. Alle ting, som opbevares i en højde, hvor vandet vil nå det, vil typisk blive skadet – og her kommer det i høj grad an på den individuelle ting.
Uanset hvilke ting, der er tale om, så er det en god ide at starte med at vaske dem. Vandet fra oversvømmelsen har ikke været rent, og derfor kan der være nogle ubehagelige bakterier, som kan have sat sig. Det er særligt vigtigt med legetøj og andre ting til børn, som skal vaskes med det samme – og hvis det ikke kan vaskes, så bør det afskaffes.
Vand i kælderen fra kloakken
Det er vigtigt at opdage, hvor vandet i kælderne kommer fra.
Hvis vandet kommer udefra, så der er tale om regnvand, så skal du som udgangspunkt bare følge de retningslinjer vi har givet indtil videre; i de fleste tilfælde kan en rensning være nok.
Kommer vandet i stedet fra kloakken, så skal du være ekstra grundig, og i mange tilfælde bruge kraftigere rengøringsmidler. Det er fordi dette vand nemlig udgør en sundhedsrisiko, og derfor kan der være ekstra mange ubehagelige bakterier til stede.
I de absolut værste tilfælde kan det medføre farlige sygdome, såsom Weils syge, som kan komme gennem kloakvandet. Hvis du oplever nogen form for sygdom eller ubehag efter at have arbejdet i en oversvømmet kælder, så er det vigtigt at konsultere din læge.
Sikring af kælder mod oversvømmelse
Det er selvfølgelig en god ide at forebygge oversvømmelserne. Men hvordan gør man det?
En god ide er at sikre, at gulvafløb i kælderen er udstyret med højvandslukke, som sikrer, at vandet ikke kan trække op gennem afløbet. På den måde kan du nemlig bedst afværge problemer med kloakvand – og det vil i alle tilfælde være det absolut vigtigste.
Til den opgave er det en god ide at kontakte en VVS’er, som kan hjælpe dig med at løse problemet. Du kan med fordel benytte dig af 3byggetilbud.dk, hvor du kan få 3 uforpligtende tilbud på VVS’ere i dit område; så kan du nemlig få et overblik over, hvordan du får løst problemet.
Få 3 VVS tilbud, helt uforpligtende
3byggetilbud giver dig 3 tilbud fra VVS'er. Det er helt gratis og uforpligtende.
Sikring mod vand udefra
I forhold til at beskytte mod vand udefra, så handler det om at sikre, at kælderen er helt tæt. Ved nyere kældre vil der i mange tilfælde være bygget med henblik på at sikre mod fugt, men det er ikke altid sikkert; derfor kan det være en god ide at kaste sig ud i at løse problemet:
- Hvis gulvet i kælderen skal skiftes, så sørg for at grave lidt længere ned og få lagt drænplader
- Et omfangsdræn, som løber langs ydermuren, kan være den bedste løsning – men det kan godt komme til at koste.
- Tjek tætninger omkring vinduer og døre; det er typisk et af de steder, vandet trænger ind
- Tjek efter revner i husets sokkel
Hvis du under kraftig regn oplever tegn på, at der trænger små mængder vand ind, så er det ekstremt vigtigt, at du finder ud af, hvor det kommer fra, og får problemet løst. Selvom det er små mængder vand nu, så kan det i fremtiden udvikle sig – og det er en god ide at komme dette i forkøbet.
Vand i kælderen: Forsikring?
Oplever du vand i kælderen, så er det vigtigt at tage billeder af situationen. Disse skal nemlig bruges, når du kontakter dit forsikringsfirma. Det kan hjælpe dig med at holde omkostningerne nede.
Der kan være lidt variation i hvordan de forskellige forsikringer dækker, og det er derfor en god ide at undersøge, hvad dit forsikringsfirma siger. Hvis du bor et sted, som er udsat i forbindelse med oversvømmelser, så kan det være en særlig god ide at vælge et forsikringsfirma, som giver ekstra fordele der.
Som udgangspunkt dækker forsikringen dog oversvømmelser i forbindelse med skybrud, og derfor vil du i mange tilfælde være dækket ind. Vi anbefaler dig dog kraftigt, at tage en masse billeder af situationen; det kan nemlig være en tung dans med forsikringsfirmaet, og det kan altid hjælpe, hvis du kan dokumentere alle problemer.
0 kommentarer