Bekæmp mos i græsplænen

af | 25 jul, 2024

Artiklen indeholder reklamelinks

bekæmp mos i græsplænen

Mos i græsplænen er noget de fleste vil opleve, hvis de har hus og have. Mos kommer fordi jorden er fugtig og mangler næring. Derfor vokser mos også oftere steder hvor der er skygge. Mos er derfor en indikator på, at din græsplæne ikke har de bedste vækstbetingelser.

Det er kun negativt at have mos i græsplænen, hvis man ikke bryder sig om at kigge på det. Det er ikke et krav at det bliver fjernet, men de fleste foretrækker en flot grøn plæne, helt uden mos. Hvilket også er muligt at få, hvis du følger denne guide.

Mos i græsplæne: Hvorfor skal det bekæmpes?

Hvis du gerne vil have en flot og grøn græsplæne, så er det nødvendigt at fjerne det mos der gror. Det er det, fordi mos tager næring fra græsset, men også fordi det kvæler græsset omkring det. Det er også derfor du tit ser mos sprede sig, hvor græsset bliver kvalt.

Mos er generelt en indikator på, at din græsplæne mangler næring. Det har nemlig nogle andre vækstbetingelser end græs, og trives derfor i de områder, hvor jorden ikke har næringen, som din plæne kræver for at blive flot og ensartet.

Hvornår skal mos fjernes?

Hvis du gerne vil fjerne mos i din græsplæne, så er der tidspunkter på året der er bedre til det end andre. Vi anbefaler, at du fjerner mos i marts og april. Her begynder græs typisk at vokse, samtidig med at mospuderne er gule, og derfor kan fjernes let.

Hvis du ikke får det gjort i marts eller april, så frygt ej, det er selvfølgelig muligt at gøre igennem hele foråret. Det anbefales dog ikke, at du gør det senere end i foråret, fordi det skal gøres i den periode hvor græsset har de bedste vækstbetingelser.

Sådan bekæmper du mos i græsplænen

Når du skal fjerne mos, så er der flere metoder du kan bruge. Hvilken der fungerer bedst for dig, det afhænger af tiden du har til det, hvor meget fysisk arbejde du vil bruge på det, men også hvor mange penge du vil bruge. Derudover så er mængden af mos selvfølgelig også en faktor.

Du kan fjerne mos på følgende måder:

  • Med en vertikalskærer
  • Med en rive
  • Med en mosfjerner
  • Med kemiske midler (pesticider)

Fjern mos med en vertikalskærer

En vertikalskærer, også kaldt en plænelufter, er en smart havemaskine, som man bruger til at fjerne mos i græsplænen. Den ligner lidt en græsslåmaskine, men så alligevel ikke. Den er lavet med smarte skarpe tænder, som går ned og fjerner vissent græs og mos, samtidig med den ridser plænen op, så der kommer luft og vand ned til græsrødderne.

Når du bruger en vertikalskærer, så skal du være opmærksom på, at din plæne kommer til at se noget medtaget ud. Dette skyldes selvfølgelig at den fjerner dødt græs og mos, men også fordi den skærer ned i plænen. Det tager ca. en måneds tid, så vil din plæne se flot og frodig ud igen.

En vertikalskærer er en fantastisk løsning til dig med en stor græsplæne, eller hvis din plæne er meget hårdt ramt af mos.

Mangler du en vertikalskærer? Find en i vores vertikalskærer test her.

Fjern mos med en rive

Hvis du har en have der ikke er alt for stor, og samtidig ikke er for hårdt ramt af mos. Så er det typisk ikke nødvendigt med stort maskineri, for at fjerne mos. Her kan det være nok med en god jernrive og lidt fysisk arbejde.

Med en god rive der har gode jerntænder, så kan du nemlig fjerne mos manuelt, dog er det hårdt arbejde, så det anbefales ikke hvis plænen er hårdt ramt. Vi anbefaler også at du bruger handsker, da det ellers kan give vabler.

#ProduktForhandlerPrisLager
2Gardena ClassicLine 17201-20116.00 DKKUkendt

Fjern mos med en mosfjerner

En mosfjerner er en god løsning, hvis du har en mindre græsplæne, hvor du skal have fjernet mos. Det er en maskine du kører rundt på plænen, lidt ligesom en græsslåmaskine. Den kan være drevet af el eller benzin, og har små børster eller fjedre, som slår mosset op uden at skære i græsset. Det er derfor både skånsomt og effektivt.

Hvis du har en mosfjerner, så anbefaler vi at du bruger den mindst én gang om året. På den måde kan du sørge for at fjerne det værste mos og holde det nede. Den fungerer ikke, hvis du har en plæne der er fuldstændig overrendt med mos, så sørg for at holde det nede.

Ønsker du ikke at købe en mosfjerner, så kan du til mange plæneklippere købe en moskniv med fjeder. Den koster ikke det store, og gør det muligt at omdanne din plæneklipper til en mosfjerner.

Fjern mos med pesticider og kemi

Den sidste metode til at fjerne mos, det er ved at gøre brug af pesticider og kemi. Der findes i dag forskellige produkter, som kan spredes udover plænen, og som vil slå mos ihjel, så det kan rives sammen efterfølgende.

Når det er revet sammen, så vil det være nødvendigt at plante græsfrø, der hvor mos er blevet fjernet.

At fjerne mos med kemi og pesticider er ikke nødvendigvis det bedste for miljøet, derfor anbefaler vi at du ikke går denne vej, medmindre det er nødvendigt. Hvis du vælger at gå denne vej, så er det også vigtigt at du kun bruger midler der er godkendt af miljøstyrelsen.

Har du brug for hjælp i kampen mod mosset i græsplænen?

At fjerne mos kan både være tidskrævende og fysisk hårdt. Derudover, så kan det virke uoverskueligt, hvis du ikke har gjort det før. Det er derfor ikke alle der magter opgaven, eller lige kan finde tid i kalenderen til at få det ordnet. For udover at det skal passe ind med arbejde og andre aftaler, så skal vejret jo også lige være til det.

Der er dog heldigvis hjælp at hente, hvis du føler det er for stor en opgave at få klaret selv. I dag er det muligt at hyre hjælp til haven, og igennem vores samarbejdspartner 3byggetilbud, så kan du gøre det hvor du får 3 tilbud.

Opret blot en forespørgsel på deres hjemmeside, hvor du beskriver opgaven, så vil de sende den videre til relevante havemænd i dit område, som så kan byde ind på opgaven. Det er helt gratis og uforpligtende.

Få 3 havemand tilbud, helt uforpligtende

3byggetilbud giver dig 3 tilbud fra havemænd. Det er helt gratis og uforpligtende.

Andre tips til en sund græsplæne

En sund græsplæne er det store mål for de fleste haveejere. Den skal være sund, flot grøn at kigge på, og gerne stå snorlige. Det er dog lidt af en opgave at sørge for dette, hvis man ikke har prøvet det før.

Vi har skrevet en artikel om hvordan du får en sund græsplæne, den finder du her.

Du skal dog ikke snydes for nogle tips her i artiklen, som du finder herunder:

Hav tålmodighed når du har fjernet mos

Når du har fjernet mos, så kan din græsplæne se forfærdelig ud. Men husk på, det gør den kun i en periode, hvor den efterfølgende gerne skal se bedre og flottere ud.

Det tager ca. 1-2 måneder, så vil græsset genetablere sig, der hvor du har fjernet mos, og så vil den se flot ud igen.

Husk dog at plante nyt græs, hvis du har fjernet store mængder mos, så du er sikker på det vokser op uden pletter.

Hold din græsplæne velplejet

En af de bedste måder at få en sund og flot græsplæne, det er ved at holde den velplejet. Sørg for ikke at klippe græsset for kort, det må mindst være 3-4 cm efter en klipning.

Sørg også for at give græsset gødning og kalk, det er med til at sørge for plænen ikke bliver sur, men også at den får den rette næring.

Vi har skrevet et indlæg om gødning af græsplænen, som du finder her.

Ved at holde din plæne velplejet med nok næring og ved ikke at slå den for kort, så sikrer du at mos ikke får de rigtige forhold til at vokse, og derved at du får en sund og flot plæne.

Sådan forebygger du mos i græsplænen

Der er mange metoder, som du kan bruge, hvis du gerne vil mindske eller helt undgå mos i din græsplæne.

Prik huller i plænen

Giv dine græsrødder luft, så det vokser bedre. Prik huller med en greb eller lignende haveredskaber.

Strø med topdressing

Topdressing giver næring, strø med topdressing om foråret.

Læs mere om topdressing her.

Riv plænen igennem i foråret

Inden vækstsæsonen begynder, så tag en god jernrive og riv plænen igennem. Det fjerner dødt græs og mos, og sørger for at vende det øverste jordlag, så der kommer luft til rødderne.

Slå græsset ofte

Sørg for at slå græsset en gang om ugen i sommerperioden, da det vil styrke rødderne i græsset. Her kan du bruge en robotplæneklipper til at gøre det automatisk.
Find en i vores robotplæneklipper test.

Fjern skyggeelementer

Beskær eller fjern ting der skygger på græsplænen. Skygge giver bedre vækstforhold for mos.

Vent med at slå græsset første gang

Hvis du venter med at slå græsset første gang til det er blevet længere, så giver du græsset bedre mulighed for at få fat, og mindsker mossets vækstvilkår.

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Nyeste indlæg