En kompostkværn er et praktisk stykke udstyr for enhver haveejer. Med en kompostkværn får du nemlig en mulighed for nemt og hurtigt at slippe af med diverse planteaffald fra hække, buske og træer, mens det kværnede materiale på samme tid vil være brugbart i havens bede.
Derfor kan du helt slippe for at brænde hækaffald af eller for at fragte det hele vejen til genbrugsstationen, når der skal trimmes i haven. Kompostkværnen snitter dit haveaffald i små dele, så det fylder en brøkdel af det, det ellers ville fylde, og så det kan komme direkte i kompostbunken.
Med en kompostkværn får du snittet flis, som hurtigt komposterer i kompostbunken, eller som kan bruges direkte i dine bede som bunddække under blomster, buske og så videre. Der er således mange fordele ved at eje en kompostkværn, men det er ikke helt lige meget, hvad du vælger.
Netop derfor har vi samlet denne kompostkværn test, hvor vi giver dig det store overblik. I vores kompostkværn test har vi samlet 8 af de bedste modeller på det danske marked, så du kan finde frem til en god kværn, der passer til netop dine behov. I vores test kan du også læse mere om funktioner og fordele ved de enkelte modeller, så du til allersidst vil være klædt rigtig godt på til at gå på indkøb efter din nye kompostkværn.
Top 8 kompostkværne
# | Produkt | Forhandler | Pris | Lager | |
---|---|---|---|---|---|
1 | ![]() | ![]() | 2395.00 DKK | På lager | Til butik |
2 | ![]() | ![]() | 3548.99 DKK | På lager | Til butik |
3 | ![]() | ![]() | 2199.00 DKK | På lager | Til butik |
4 | ![]() | ![]() | 1719.98 DKK | På lager | Til butik |
5 | ![]() | ![]() | 898.99 DKK | På lager | Til butik |
6 | ![]() | ![]() | 24999.00 DKK | Ukendt | Til butik |
7 | ![]() | ![]() | 5499.00 DKK | På lager | Til butik |
8 | ![]() | ![]() | 1450.00 DKK | På lager | Til butik |
Vigtigt at vide om testen er, at byggelandet.dk ikke tester produkterne selv. Vores tests er baseret på andres anmeldelser, popularitet på markedet og andre kilders tests. Du skal se vores tests som en måde at få et overblik over nogle af de bedste og mest populære produkter i dag.
Forhandler | Pris | Fragt | Lager | |
---|---|---|---|---|
![]() | 2395.00 DKK | 199.00 DKK | På lager | Til butik |
![]() | 2508.00 DKK | 379.00 DKK | På lager | Til butik |
![]() | 2604.00 DKK | 49.00 DKK | På lager | Til butik |
![]() | 4149.00 DKK | 0.00 DKK | På lager | Til butik |
Makita UD2500
Makita UD2500 er en model i en høj kvalitet. Her får du en kraftig kværn, der snitter dine grene med valseprincippet, som sikrer en effektiv og ensartet snitning. Kværnen kommer med praktiske funktioner som bl.a. sikring mod overbelastning, hvilket er din garanti for, at kværnen yder sit optimale, mens du på samme tid får en lang levetid.
Kraftig kværn til store grene
En kompostkværn til haven adskiller sig fra de store flishuggere, når det kommer til kapacitet. En kompostkværn er designet til mindre grene, men med en Makita-kompostkværn er forskellen faktisk ikke så stor. Takket være en kraftfuld 2500 W motor kan kværnen nemlig håndtere grene så tykke som 45 mm, hvilket giver dig mulighed for både at snitte hækaffald og beskæringer fra dine træer.
Brugervenlig og praktisk
En Makita UD2500 er nem at bruge af alle, og takket være den store opsamlerboks på 67 liter kan du snitte rigtig mange grene, før det er tid til at tømme boksen i komposten. Kværnen er meget brugervenlig, hvilket bl.a. betyder, at kværnen selve trækker grene igennem, når de har fået fat i valsen. Derfor skal du bare slutte Makita UD2500 til en stikkontakt, og så er du klar til at snitte grene på en nem og bekvem måde hele dagen lang.
Egenskaber:
- Effekt: 2500 W
- Grentykkelse: 45 mm
- Opsamlerboks: 67 L
- Vægt: 27,6 kg
Forhandler | Pris | Fragt | Lager | |
---|---|---|---|---|
![]() | 3548.99 DKK | 299.00 DKK | På lager | Til butik |
![]() | 3549.00 DKK | 299.00 DKK | På lager | Til butik |
![]() | 3799.95 DKK | 39.00 DKK | På lager | Til butik |
![]() | 3877.00 DKK | 206.25 DKK | På lager | Til butik |
![]() | 4083.00 DKK | 0.00 DKK | På lager | Til butik |
Bosch AXT 25 TC
Hvis du er på udkig efter en solid og meget brugbar kompostkværn, skal du kigge nærmere på Bosch AXT 25 TC. Modellen er en maskine i høj kvalitet, som kan snitte dine grene med høj effektivitet takket være den smarte Turbine Cut-teknologi. Her får du en stærk kværn med en stor og praktisk opsamlingsboks på 53 liter, som giver dig mulighed for at snitte rigtig meget hækaffald, før boksen skal tømmes.
En maskine med mange muligheder
Med en kraftfuld motor på 2500 W giver maskinen dig mulighed for at snitte det meste. Faktisk kan du forvandle grene med en diameter på hele 45 mm til fin flis på få sekunder. Det giver dig mulighed for både at klare hækaffaldet og de lidt større emner fra buske og træer. Med maskinen er du med andre ord dækket godt ind, og kværnen er derfor et velegnet redskab i enhver have.
Styr på sikkerheden
En kompostkværn er en potentielt farlig maskine, men med en Bosch-kompostkværn er det tæt på umuligt at komme galt afsted. Her skal grene ned i en stor tragt, som selv hiver grenene ind i kværnen. Der følger også et smart håndredskab med, så du kan skubbe grene ned, uden du vil udsætte dine fingre for fare.
Egenskaber:
- Effekt: 2500 W
- Grentykkelse: 45 mm
- Opsamlerboks: 55 L
- Med håndredskab til grene
Forhandler | Pris | Fragt | Lager | |
---|---|---|---|---|
![]() | 2199.00 DKK | 0.00 DKK | På lager | Til butik |
![]() | 2250.00 DKK | 49.00 DKK | På lager | Til butik |
![]() | 2618.00 DKK | 190.00 DKK | På lager | Til butik |
AL-KO Easy Crush LH 2810
AL-KO Easy Crush LH 2810 er en stærk maskine, der bl.a. udmærker sig med sin kraftige og støjsvage motor, der gør det til en fryd at snitte grene i haven. Kværnen er med sine 29 kg og store hjul desuden nem at rykke rundt på, så du kan snitte grene i hele haven uden problemer.
Kraftig elmotor sikrer masser af effektivitet
Når du køber en AL-KO Easy Crush, får du elmotor med en effekt på hele 2800 W. det giver masser af power til at snitte mange forskellige former for grene fra både hække og træer. Med den stærke kværn kan du snitte grene på op til 42 mm i diameter, hvilket maskinen klarer med stor effektivitet.
Gennemsigt opsamler og andre praktiske funktioner
En smart detalje ved modellen er den store opsamler, der er lavet i gennemsigtigt plastik. Det betyder, at du altid nemt kan holde øje med, om opsamleren er fuld eller ej. Dertil er AL-KO Easy Crush udstyret med en stor tragt, som du kan fylde op med grene, og hvis valsen ikke selv hiver grenene ind, kan du skubbe dem godt på vej med den medfølgende nedskubber, så du ikke får fingrene tæt på valsen.
Egenskaber:
- Effekt: 2800 W
- Grentykkelse: 42 mm
- Opsamlerboks: 48 L
- Med nedskubber
Forhandler | Pris | Fragt | Lager | |
---|---|---|---|---|
![]() | 1719.98 DKK | 45.00 DKK | På lager | Til butik |
![]() | 2249.00 DKK | 0.00 DKK | På lager | Til butik |
Ryobi RSH2545B
Med Ryobi-kompostkværn får du en maskine med mange muligheder, som kommer i en god kvalitet. Her får du en stærk kværn med klinger i hærdet stål, mens praktisk tilbehør som nedskubber gør maskinen nem og sikker at bruge i enhver situation.
Let at have med rundt i haven
Hvis du er på udkig efter en fleksibel kompostkværn, der er nem at transportere rundt på din grund, vil maskinen være en god mulighed. Kværnen vejer nemlig kun 12,5 kg, hvilket er under halvdelen af de fleste andre kværne i vores test. Det gør modellen praktisk, så snart du skal flytte rundt på den, hvilket altid er nemt takket være de to store hjul og det ergonomiske håndtag.
Til alle former for haveaffald
På trods af den lille størrelse er maskinen en kompostkværn med masser af power. Kværnen har en elektrisk motor med en effekt på 2500 watt, hvilket giver dig mulighed for at snitte grene på helt op til 45 mm i diameter. Derfor kan du både komme igennem småt hækaffald og store grene fra eksempelvis dine frugttræer, og alle typer af træ kværnes effektivt takket være de kraftfulde klinger i hærdet stål.
Egenskaber:
- Effekt: 2500 W
- Grentykkelse: 45 mm
- Opsamlerboks: 40 L
- Lav vægt
Forhandler | Pris | Fragt | Lager | |
---|---|---|---|---|
![]() | 898.99 DKK | 45.00 DKK | På lager | Til butik |
![]() | 908.00 DKK | 33.00 DKK | På lager | Til butik |
![]() | 939.00 DKK | 65.00 DKK | På lager | Til butik |
![]() | 941.00 DKK | 0.00 DKK | På lager | Til butik |
![]() | 957.00 DKK | 49.00 DKK | På lager | Til butik |
Einhell GC-KS 2540
Hvis du er på udkig efter en prisvenlig men effektiv kompostkværn, kan overstående model være det helt rette valg for dig. Her har du mulighed for at få et godt kompostkværn-tilbud, da der er tale om den billigste model i vores test.
Masser af power
Selvom du med Einhell GC-KS 2540 har mulighed for at få en billig kompostkværn, så vil kværnen alligevel leve op til langt de fleste behov. Modellen kommer nemlig med en stærk motor på 2500 W, som leverer en hastighed på 4500 o/min. i ubelastet tilstand. Det giver dig mulighed for at snitte grene på op til 40 mm i diameter, så både hækaffaldet og større emner kan snittes til fin flis. Med maskinen kan alle former for grene snittes takket være de 2 vendbare knive, der er lavet i specialstål.
Nem transport
Maskinen er en lille og let sag, hvilket gør den til et godt valg for dig, der har en stor ejendom, og som gerne vil have mulighed for nemt at have din kompostkværn med rundt. Med et stort håndtag og to gode hjul kan du nemt trille rundt med din Einhell GC-KS 2540, så du kan komme rundt til alle træer og hække uden problemer.
Egenskaber:
- Effekt: 2500 W
- Grentykkelse: 40 mm
- Nem transport
- Beskyttelse mod overbelastning
Forhandler | Pris | Fragt | Lager | |
---|---|---|---|---|
![]() | 24999.00 DKK | 150.00 DKK | UNKNOWN | Til butik |
GTM GTS900G
Hvis du har behov for en kompostkværn, der kan lidt mere end de andre kværne, du er blevet præsenteret for i vores test, skal du kigge nærmere på denne GTM GTS900G. Maskinen er nemlig udstyret med en benzinmotor i modsætning til en elmotor, som de fleste andre kompostkværne har. Det giver masser af power, og modellen er derfor det rette valg for dig, der har lidt større behov.
Masser af fleksibilitet
Når du køber en kompostkværn med benzinmotor, får du en maskine, som kan bruges overalt. Her er du ikke afhængig af en stikkontakt og en ledning, for så længe der er benzin i tanken, kan du hugge grene med din maskine. Derfor vil modellen være et godt valg til den store ejendom, hvor du skal arbejde langt væk fra en stikkontakt, eller hvor du har behov for at tage kværnen med helt ud i skoven.
Til meget store grene
Med en benzinmotor får du mere power sammenlignet med en elmotor. I maskinen sidder en stærk motor med 9 hk, og den giver dig mulighed for at snitte grene med en tykkelse på helt op til 8 cm. Det er cirka dobbelt så meget, som du får mulighed for med en elektrisk kompostkværn, og modellen er derfor det rette valg for dig, der skal beskære store grene og lignende.
Egenskaber:
- Effekt: 9 hk
- Med benzinmotor
- Grentykkelse: 80 mm
- Nem transport på hjul
Forhandler | Pris | Fragt | Lager | |
---|---|---|---|---|
![]() | 5499.00 DKK | 289.00 DKK | På lager | Til butik |
Jem & Fix Wood Chipper 3000W
Hvis du er på udkig efter en maskine, der kan supplere din kompostkværn, skal du kigge nærmere på denne Jem og Fix Wood Chipper 3000W. Dette er ikke en kompostkværn men i stedet en brændekløver, som kan hjælpe dig med at klargøre brænde til vinteren eller til din brændeovn, når der skal hygges.
Til de store grene
Når du støder ind i grene, der er for store til at gå i din kompostkværn, kan de passende bruges som brænde i stedet. Men brænde skal jo også kløves, og det er netop det, en Wood Chipper kan hjælpe dig med. Med den stærke maskine kan du kløve træ med en diameter fra 8-30 cm, så du kan få brugt alt haveaffaldet i haven på fornuftig vis.
Prisvenlig brændekløver med masser af power
Her får du en prisvenlig og nem måde at lave brænde på. For den gode pris får du en maskine, der kan hjælpe dig rigtig meget og spare dig for meget tid, og en brændekløver som denne vil derfor være en god investering for enhver, der ofte har behov for at kløve brænde. Her får du en kraftig maskine med en kløvetryk på 8 ton, som kan hjælpe dig med langt det meste træ.
Egenskaber:
- Brændekløver med elmotor
- Tryk: 8 ton
- Kapacitet: Ø8-30 cm
Forhandler | Pris | Fragt | Lager | |
---|---|---|---|---|
![]() | 1450.00 DKK | 49.00 DKK | På lager | Til butik |
![]() | 1504.99 DKK | 45.00 DKK | På lager | Til butik |
![]() | 1554.00 DKK | 0.00 DKK | På lager | Til butik |
![]() | 1566.00 DKK | 33.00 DKK | På lager | Til butik |
![]() | 2824.00 DKK | 0.00 DKK | På lager | Til butik |
Bosch AXT Rapid 2000
Maskinen skiller sig ud fra mængden af andre kompostkværne i vores test. Kværnen er nemlig designet til at være ekstra nem at have med rundt, fordi den har et lettere design. Modellen giver dig god kvalitet hele vejen igennem, og maskinen er derfor det helt rette valg for dig, der har behov for at kværne rigtig mange grene, fordi du har en stor ejendom.
Nem at have med rundt
Når du skal rundt på matriklen og samle grene ind, så er det meget nemmere med en model som Bosch AXT Rapid 2000. Den er nemlig lavet i et let design, som du sagtens kan have med rundt i haven, så du altid har den der, hvor der samles grene ind. Det er både en fantastisk løsning i de situationer, hvor man skal vidt omkring, men det er også praktisk til de små opgaver, da det er hurtigt og nemt at finde kompostkværnen frem.
Fleksibel og sikker brug
Maskinen er udstyret med to store gummihjul og et praktisk håndtag, som gør det nemt at køre rundt med kværnen. På den måde kan den hurtigt skubbes ud i en afkrog af din ejendom, hvis du er ved at fælde et træ eller beskære dine buske. Det eneste, du lige skal huske, er, at den skal forbindes til strøm – men det er jo let klaret med en god kabeltromle eller lignende.
Egenskaber:
- Effekt i watt: 1900
- Skærekapacitet: op til 35 mm
- Nem transport
Hvorfor købe en kompostkværn?
Som nævnt tidligere, så kan der være rigtig mange gode grunde til at investere i en kompostkværn. Faktisk vil det være en god investering for enhver haveejer med bare en lille smule plantemateriale i haven.
Med hække, buske og træer i haven er det altid noget at klippe og beskære, når det hele begynder at gro i de varme måneder. Her skal hækken naturligvis klippes, mens også træer og buske skal beskæres for at kontrollere væksten og holde planterne pæne og produktive.
Alt dette giver en masse affald, som skal skaffes af vejen. Hvis du har en villahave, har du ikke plads til at gemme store mængder af grene og kviste af vejen i et hjørne, og derfor har du sikkert været vand til at køre det hele på genbrugsstationen.
Men det er der absolut ingen grund til, for med en kompostkværn kan du få gavn af dit plantemateriale hjemme i haven. En kompostkværn kan klare grene på op til 45 mm, hvilket dækker langt det meste planteaffald, der kommer fra dine hække, buske og træer.
Alt dette kan du forvandle til den fineste flis, som kun vil fylde en brøkdel af det, en stor bunke med grene vil fylde. Derfor kan du pludseligt nemt få plads til alt hækaffaldet i din kompostbunke, da selv store mængder af grene kan forvandles til en overskuelig bunke flis.
Men hvorfor ikke bare køre det hele væk? Når du forvandler dine grene til flis, vil de kompostere i løbet af et års tid, hvorefter du står tilbage med den fineste muldjord, der kan bruges i haven som gødning til alle dine planter. Med en kompostkværn kan du med andre ord forvandle affald til muldjord i allerhøjeste kvalitet, som vil gavne både blomster, grøntsager og alle dine andre planter.
Du kan også vælge at bruge flisen fra dit affald direkte i dine bede som et bunddække, hvor flisen hjælper til at holde på fugten i de varme måneder, beskytter jorden mod erosion og sørger for at holde ukrudtet nede – alt imens flisen langsomt nedbrydes til muldjord til gavn for dine planter.
Med en kompostkværn får du således mulighed for at genanvende næringsstofferne i din have på nem og effektiv vis, mens du på samme tid slipper for den lange køretur til genbrugsstationen, når du har klippet hæk. Derfor kan udgiften til en kompostkværn faktisk hurtigt tjene sig ind, da du kan spare penge på både muldjord og transportudgifter i fremtiden.
Og så er en sidste fordel, at du faktisk også kan bruge din kompostkværn til æbler. Hvis du vasker kværnen og kører den hen til æbletræet, kan du smide alle de friske æbler i, og ved at placere en ren balje under kværnen, kan du samle al den lækre æblemost op, som efterfølgende kan nydes af hele familien.
Sådan bruger du en kompostkværn
En kompostkværn er et brugervenlig stykke værktøj, som kan anvendes af alle. Med det sagt, så er der alligevel et par ting, som er rare at vide, inden du går i gang med hækaffaldet, så du får et godt resultat, og så du ikke udsætter dig selv for unødig risiko.
De fleste maskiner i vores test fungerer ved, at grene indsættes i toppen af kværnen. De fleste kompostkværne har også en tragt, som du kan placere grenene i. Kompostkværnene er nemme at starte, da de er elektriske og derfor bare skal tændes med et tryk på en knap.
Når kværnen kører, er du klar til at indføre dine grene. Her er det en god idé at bruge både handsker og sikkerhedsbriller, så du er beskyttet mod eventuelt vildfarne stykker af træ.
Når du går i gang med at bruge din kompostkværn, er det altid vigtigt at huske, at du aldrig må komme for tæt på kværnen med dine fingre. Tag det derfor stille og roligt og indfør én gren ad gangen og lad kværnen hive grene ind på egen hånd. Der er således ingen grund til at skubbe grene på vejen, når først kværnen har fået fat.
Nogle gange kan det ske, at grene sætter sig på tværs i tragten eller i kværnen. Her er det især vigtigt, at du husker, at du ikke må bruge hænderne til at fikse det. Du skal altid bruge en pind eller det medfølgende håndredskab til at skubbe grene ned mod kværnen, så dine fingre aldrig kommer tæt på de farlige knive.
Husk også, at alle kompostkværne har en knap til nødstop. Start med at lokalisere denne knap, så du ved, hvor den er, hvis der opstår et nødstilfælde. På den måde kan du hurtigt trykke på knappen, hvis et stykke af dit tøj kommer ind i kværnen, eller hvis du er kommet til at putte for stor en gren ind.
Hvilken kompostkværn skal jeg vælge?
Du skal vælge en kompostkværn, der passer til dine behov. Her skal du bl.a. kigge på kapacitet og motoreffekt, så du får en kværn, der kan klare de grene, du planlægger at snitte i din have.
Hvad bruger man en kompostkværn til?
En kompostkværn bruges til at snitte hækaffald og andre mindre grene i din have. Kompostkværnen laver effektivt grene om til flis, som kan puttes direkte i kompostbunken eller bruges som bunddække rundt omkring i haven.
Hvad koster en kompostkværn?
En kompostkværn kan koste alt mellem 1000 kr. og 5000 kr. Som udgangspunkt får du mere motorkraft og derved mulighed for at snitte større grene, hvis du vælger en dyrere model, men du kan også sagtens få en god kompostkværn ved at vælge en billig model.
Hvor meget strøm bruger en kompostkværn?
De fleste kompostkværne har en effekt på 2500 watt, hvilket vil sige, at kværnen bruger 2,5 kW i timen. Med en kWh-pris på 2,5 kr. vil det således koste dig 2,5 kr. at holde en kompostkværn kørende i en time.