Hvilken varmepumpe skal man vælge?

af | 4 sep, 2024

Hvilken varmepumpe skal man vælge

Varmepumpen er en af de mest effektive måder at opvarme dit hjem på. Det skyldes i særdeleshed den enorme energieffektivitet, og det kan være en enorm fordel for dit hjem. Hvis du står i en situation, hvor du skal have udskiftet varmesystemerne i hjemmet, eller hvis du bare er træt af din høje energiregning, så er det værd at læse med her.

For der er mange forskellige varmepumper på markedet, og de varierer ikke kun ved deres producenter og modeller – der er nemlig også forskel i typerne. Typisk har vi tre forskellige typer varmepumper at vælge mellem:

  • Luft-til-luft varmepumper
  • Luft-til-vand varmepumper
  • Jordvarmepumper

De tre forskellige typer har alle deres egne fordele, og det kan derfor være en god ide at undersøge lidt nærmere, hvilken type der passer bedst ind i dit hjem. Vi ser derfor lidt nærmere på, hvad de forskellige typer har at byde på, og hvorfor de kan være det rette valg til dit hjem.

Luft-til-luft varmepumper

  • Billig i køb og installation
  • Billigst i drift
  • Kan dog kun opvarme rum og ikke vand

Luft-til-luft varmepumper fungerer i bund og grund ved, at de suger luft ind, som de varmer op og derefter sender ud igen. Det lyder som en simpel proces – og det er det faktisk også. De er generelt designet til at trække luften ind udefra, så der er tale om frisk luft.

Fordi de trækker luft gennem systemet, så skaber de en god luftcirkulation i hjemmet, og det er med til at give et markant bedre indeklima. Det skyldes både, at det er frisk luft, men også bare at luften sættes i bevægelse.

Hvilken varmepumpe skal man vaelge 2

Pris og installation

Prisen på luft-til-luft varmepumper ligger i den lave ende, og det er naturligvis en fordel i sig selv. Priserne ligger typisk lavere end mange af de andre typer varmepumper og andre varmeløsninger, men det betyder ikke, at kvaliteten eller effekten er dårligere.

Installationen er faktisk også meget ligetil; det handler blot om at forbinde indedelen med udedelen. Det involverer generelt bare at montere et rør mellem de to, og så er det hele faktisk sat op til at fungere. Det kræver derfor meget lidt arbejde i forhold til mange andre løsninger, og det er derfor noget, man kan klare selv – og selv hvis du har brug for en VVS’er eller lignende til opgaven, så vil det typisk være en billig installation.

Ønsker du at undersøge, hvad det koster at få en VVS’er til opgaven, så kan du helt gratis på tre uforpligtende tilbud på opgaven gennem 3byggetilbud herunder; du skal blot beskrive opgaven, og så finder de 3 VVS’ere, som let kan klare det for dig – og du er ikke bundet til noget.

Få 3 VVS tilbud, helt uforpligtende

3byggetilbud giver dig 3 tilbud fra VVS'er. Det er helt gratis og uforpligtende.

Er der ulemper ved en luft-til-luft varmepumpe?

Det hele lyder virkelig godt – men som ved alt andet, så har varmepumpen også et par ulemper. Det er nemlig:

  • Den kan kun opvarme luften
  • Den kan kræve mere energi, jo koldere det er udenfor
  • Den kan godt give tør luft i hjemmet

Det primære problem er, at luft-til-luft varmepumpen kun varmer luften, hvor de andre typer også kan give centralvarme i hjemmet og varme ting som vand og lignende. Det gør, at denne type generelt ikke kan fungere som din eneste varmekilde.

Når den trækker luft ind udefra, så skal den bruge energi på at varme det op, og derfor kan det godt kræve lidt mere energi i de koldeste måneder – og det kan i samme omgang også godt tørre luften en smule. I langt de fleste tilfælde vil man dog ikke mærke noget til det.

Luft-til-vand varmepumper

  • Kan varme luft og vand i hjemmet
  • Enormt energieffektivt
  • Kræver lidt mere installationsarbejde end luft-til-luft

Luft-til-vand varmepumpen fungerer ved at bruge luft til at opvarme vand, som den derefter sender ud i hjemmets systemer. I en lidt let forklaring foregår det ved:

  1. Varmepumpen suger luft ind udefra.
  2. Den bruger luften til at opvarme en særlig kølevæske, som har et lavt kogepunkt, så det fordamper hurtigt.
  3. Gassen som udledes herfra sendes ind i en kompressor, hvor der presses sammen.
  4. Når det presses sammen, stiger temperaturen på gassen markant, og det skaber en masse varmeenergi.
  5. Denne varmeenergi bruges til at opvarme vand, som sendes rundt i huset.

Det lyder måske lidt mere kompliceret, men det hele foregår automatisk, og det er derfor ikke noget, du behøver tænke over. Essensen er blot, at systemet bruger en ekstremt effektiv måde til at opvarme dit vand, som sendes ud til radiatorer, gulvvarme og alt andet, der kan bruge det.

Det er en enormt effektiv opvarmning, og derfor er det billigere end mange andre varmeløsninger.

Hvilken varmepumpe skal man vaelge 3

Er der ulemper ved luft-til-vand varmepumper?

Den primære ulempe er, at det er lidt dyrere end luft-til-luft løsningen, når det kommer til installation, og driften er en lille smule dyrere end jordvarme; men det er stadig billigere end de fleste andre alternativer på markedet.

Installationen kræver, at den forbindes til de forskellige varmekilder i hjemmet, og det kan være lidt mere omstændigt i nogle tilfælde. Atter engang kan det være en fordel at kontakte en VVS’er, som kan hjælpe med opgaven – og her kan 3byggetilbud.dk være den perfekte løsning for 3 uforpligtende tilbud:

Få 3 VVS tilbud, helt uforpligtende

3byggetilbud giver dig 3 tilbud fra VVS'er. Det er helt gratis og uforpligtende.

Jordvarme

  • Energieffektivt
  • Meget lidt vedligehold
  • Dyrere at installere

Jordvarme er en meget praktisk og moderne løsning, hvor jordens varme bruges til at opvarme hjemmet. Det sker gennem rør, som monteres under jorden i haven. Det er enormt energieffektivt, og så har det også en kæmpe fordel i, at det generelt kræver meget lidt arbejde efterfølgende.

Der er nemlig meget lidt vedligehold involveret med denne type varmepumpe, og det kan være en enorm fordel, da det hjælper med at holde omkostningerne nede – og jo længere du har det, jo flere penge sparer du.

Hvilken varmepumpe skal man vaelge 4

Hvad er ulemperne ved jordvarmepumper?

Den primære ulempe ved at bruge en jordvarmepumpe er de indledende omkostninger. De er typisk dyrere end andre typer varmepumper, og deres installation er noget mere omfattende, fordi der skal installere flere rør.

Du kan undgå en del af disse omkostninger, hvis du kan lokke venner og familie til at hjælpe med at grave rørene ned i haven – som i mange tilfælde vil udgøre en betragtelig del af installationen.

Selvom det kan virke lidt dyrt fra start, så er det vigtigt at være opmærksom på, at jordvarmepumpe er billige i længden; de er enormt energieffektive, og der er meget få omkostninger forbundet med dem fremadrettet. Det er derfor en fantastisk løsning til hjemmet, man ønsker at bo i mange år frem.

Vælg den type, der giver mest mening for dit hjem

Som du kan se, så  er der mange fordele ved varmepumperne, og det handler i høj grad om at vælge ud fra prisen, og hvordan installationen kommer til at være. Det er derfor tit det, du bør fokusere på, når du skal vælge den type, som giver mening for dig.

Det er værd at huske på, at alle typer varmepumper er meget billige i drift, fordi de har en høj energieffektivitet, og fordi de udelukkende har brug for strøm, og du er derfor ikke bundet på gaspriser, brændstof eller lignende, som har været stigende gennem de seneste år.

Derudover er de meget mere miljøvenlige af samme årsag, og det er derfor en fantastisk fremtidssikring; og hvis du derudover har mulighed for at supplere noget af deres strøm gennem solceller eller lignende, så kan du ende med at have en meget, meget billig energiregning.

Vi håber, at artiklen her har givet dig de svar, du søgte, og at du bliver glad for den varmeløsning, du vælger.

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Nyeste indlæg