Fugtskader i hjemmet er et problem, som mange har oplevet; det kan skyldes mange forskellige ting, og det kan ramme i vidt forskellige grader; alt fra det, som hurtigt kan løses, til dybdegående skader i hjemmet.
Derfor er det vigtigt, at man er opmærksom på tegn på fugt, og at man griber ind, så snart dette opdages; for hvis man fanger det i opbygningen, så kan man faktisk undgå, at det udvikler sig til et større problem.
Vi ser i denne artikel nærmere på hvad fugt er og hvordan du slipper af med fugt i hjemmet.
Hvad er fugt, og hvorfor er det et problem?
Fugt er reelt set en betegnelse for enhver form for kondens, dannelse af væske og lignende ting, som kan forekomme i hjemmet. Fugt på overflader er ikke i sig selv et problem – problemet opstår, når fugten trænger ind i f.eks. vægge, som ofte vil foregå, hvis man ikke gør noget ved det.
Fugt på vægge og andre steder kan opstå af mange årsager.
Nogle af de hyppigste årsager er:
- Utætheder i murene
- Utætte rør bag væggene
- Dug og kondens, f.eks. efter bad
- Drastiske temperaturskift
Det handler om at være opmærksom på tegn på fugt i væggene. Det første tegn vil være egentlig fugt på væggen; altså at der render vand ned, at der er kondens på væggen, eller lignende.
Herefter vil tegn på fugtskader begynde at dukke op; du vil se gullige plamager, eller skimmelsvamp som dukker op; det er letgenkendeligt, da det typisk dykker op som sorte pletter og plamager på væggen.
Er fugt farligt?
Fugt på vægge og luft kan være skadeligt, fordi det kan trænge ind i materialerne og beskadige dem. Men fugt i sig selv er ikke decideret farligt – men fugt vil ofte resultere i skimmelsvamp, og det er faktisk meget skadeligt for helbredet. Derfor kan man sagtens sige, at fugt faktisk også er farligt for mennesker.
De hyppigste symptomer man oplever i forbindelse med skimmelsvamp er:
- Irritation i øjne og næse
- Hovedpine
- Træthed
- Hoste
- Udslæt
Det kan dog godt udvikle sig, og det kan i høj grad øge risikoen for luftvejsinfektioner. Derudover rammer det særligt hårdt, hos personer som lider af astma eller andre sygdomme, som påvirker luftvejene. Det kan også ramme børn hårdere.
Derudover kan man udvikle allergi overfor skimmelsvamp, hvilket vil resultere i stærkere symptomer.
Det er derfor vigtigt, at man bekæmper fugt på vægge og loftet hurtigst muligt, så man undgår disse problemer.
Hvad gør man, hvis man har fugt på væggene?
Hvis det stadig kun er fugt, og endnu ikke har taget sig helt fast, så er det forholdsvis let at klare. Det handler her om at lufte godt ud, og eventuelt tørre væggene af.
Du skal også helst holde den rigtige temperatur i hjemmet, hvilket er ekstra vigtigt i vinterhalvåret; du må som udgangspunkt ikke lade temperaturen komme for langt under 18 grader, da fugt holder sig bedre ved lavere temperaturer.
Det vigtigste er naturligvis at vide, hvor fugten kommer fra, som vi beskriver i et tidligere afsnit. Hvis det skyldes skader i væggene, så er det vigtigt at disse fikses. Skyldes det derimod blot almindelige ting, såsom kondens efter bade og lignende, så er det på tide at overveje en ændring i hjemmets udluftning.
Husk på, at det anbefales at man lufter ud i hjemmet 2 – 3 gange; det hjælper med at holde en normal fugtighed i huset, og derudover giver det også et bedre indeklima.
Skyldes fugten oversvømmelser, så tjek vores artikel om oversvømmelser i kælderen her.
Fugt kan typisk danne sig ved vinduer
Et af de steder, man ofte ser begyndende fugt i hjemmet er tæt ved vinduerne. Her kan der nemlig trække vand ind, hvis tætningerne ikke er helt i top; derudover kan der også danne sig meget kondens, hvis der er temperaturforskelle inde og ude, og det kan også lede til fugt.
Det meste af dette kan bekæmpes ved regelmæssig udluftning.
Hvad hvis man har skimmelsvamp i hjemmet?
Det kommer i høj grad an på, i hvor stor en grad, hjemmet er ramt.
Du kan tage bestik af situationen ved at finde ud af:
- Hvor meget skimmelsvamp der er
- Hvorfor det er opstået, og om der eventuelt er fugtskader i hjemmet
- Er det begrænset til ét eller flere rum?
- Er det i opholdsrum eller ”bare” i opbevaringsrum, garagen eller lignende?
Disse forskellige ting kan nemlig være med til at afgøre, hvordan situationen skal gribes an. Hvis det er et mildt angreb, så kan du sagtens løse opgaven selv – og det vil du i mange tilfælde også kunne i dt mellemstore situationer.
Lette angreb
I nogle tilfælde kan du være heldig, og du kan fjerne skimmelsvampen blot ved en god rengøring med almindelige rengøringsmidler. Det er typisk når skimmelsvampen ikke har sat sig, og det vil generelt være ligetil, hvis du opdager det tidligt.
I mange af disse tilfælde, hvor du let kan fjerne skimmelsvamp på vægge og lofter, er det heldigvis hurtigt overstået. Du skal bare være opmærksom på, om det kommer igen – for så er der jo tydeligvis et dybere problem, som skal løses.
Du kan evt. sætte en affugter til, som kan sikre, at problemerne ikke opstår igen. Tjek vores affugter test her.
Mellemstore angreb
Hvis det er større mængder, eller hvis det bare ikke kan fjernes ved almindelig rengøring, så kan du med fordel benytte midler, som er specifikt lavet til at bekæmpe skimmelsvamp. Disse kan nemlig dræbe skimmelsvampen, og få den til at give slip på væg og loft.
Disse produkter kan hjælpe mod skimmelsvamp:
# | Produkt | Forhandler | Pris | Lager | |
---|---|---|---|---|---|
1 | 136.00 DKK | På lager | |||
Til butik |
Omfattende skimmelsvamp
Hvis det er et ekstra stort angreb, så kan du have brug for at kontakte et firma, som er specialiseret i bekæmpelse af skimmelsvamp; men i nogle tilfælde kan det også være nødvendigt simpelthen at udskifte vægge og lofter i de ramte områder.
I disse situationer kan det typisk være ret svært at klare opgaven selv, fordi det både er omfattende, men også for at sikre at det bliver bekæmpet korrekt, hvor sporerne fra svampene ikke bare spreder sig ud i resten af hjemmet.
0 kommentarer