Sådan får du mest ud af regnvandstønden

af | 29 jul, 2024

Artiklen indeholder reklamelinks

Sådan får du mest ud af regnvandstønden

At have en regnvandstønde i haven er en fantastisk måde at få mest muligt ud af det regnvand, som falder fra himlen. Det danske vejr kan til tider være meget vådt, og derfor er en regnvandstønde en praktisk løsning, som du meget hurtigt kommer til at værdsætte i haven.

Men hvordan får man mest muligt ud af regntønden? Der kan være mange måder, du kan komme til at få lidt mere ud af din regnvandstønde, hvor den kommer til at være en endnu større gavn i haven, både med praktiske ideer, såvel som særligt regnvandstønde tilbehør.

Vi har samlet nogle af vores bedste tips til dette i artiklen her – og dem er vi klar til at dele med dig!

Hvilken type regnvandstønde skal man vælge?

At vælge den rette regnvandstønde kan være ret vigtigt, når du ønsker at få mest muligt ud af den. Der findes nemlig mange forskellige modeller, og de varierer i alt fra størrelse og form til design – og så er der mange af dem, som har særlige ekstra funktioner, som kan give endnu mere.

Der er særligt nogle modeller, som har et design, der gør det lidt lettere at finde den rette plads til dem i haven. Det kan f.eks. være det firkantede modeller, som er nemmere at placere op ad mure, og som generelt er nemmere at finde plads til blandt andre ting i haven. Det kan være en enorm fordel, hvis du ikke har helt så meget plads, eller hvis du bare ønsker at gemme regnvandstønden lidt væk.

Vi har samlet et bredt udvalg af disse i vores regnvandstønde test, hvor du finder noget for enhver smag og til enhver situation.

Hvor skal regnvandstønden stå?

Det er en god ide at finde den helt rette placering til regnvandstønden – men det kan være lidt svært at gennemskue, hvor det er.

Som udgangspunkt anbefaler vi, at du følger de her retningslinjer:

  • Den skal stå et sted, hvor du nemt kan forbinde dit nedløbsrør til regnvandstønden; det er jo netop herigennem, at vandet skal komme i tønden.
  • Den skal stå et sted, hvorfra du let kan nå størstedelen af de steder, der skal vandes, med haveslangen.
  • Den skal stå et sted, hvor den ikke står i vejen, men hvor du heller ikke kommer til at stille ting, som gør regnvandstønden utilgængelig.

Det er ikke sikkert, at du lige med det samme kan komme på et sted i haven, som opfylder disse krav – og selv hvis du går en runde derude og kigger, så kan det stadig godt være svært at ramme helt 100%. Derfor kan man blive nødt til at være lidt løs med kravene, hvis det ellers ikke kan lade sig gøre.

Fokuser på nedløbsrøret – derefter vandingen

At forbinde den regnvandstønde til nedløbsrøret er givetvis den vigtigste del. Det handler jo om at få det overskydende regnvand til at løbe i tønden, og derfor er du nødt til at skabe denne forbindelse.

Det betyder ikke nødvendigvis, at regnvandstønden skal stå direkte ved tagrendens nedløbsrør, men når der skal være det rette fald på nedløbsrøret, så bliver du lidt begrænset i, hvor langt væk du kan stille den. Det er derfor en god ide at fokusere på dette punkt som det første.

Derefter kommer delen med at få vandet ud i haven, og her er der heldigvis lidt mere frihed. Du vil nemlig som udgangspunkt montere en haveslange på vandtønden, og som du kan se i vores haveslange test, så har man ret mange muligheder med disse – og du burde kunne finde en model, som sagtens kan nå ud i haven de steder, hvor der er behov for det.

Du kan derfor slække lidt mere på dette krav for vandingsafstanden, hvis du ikke kan finde den helt perfekte placering. Så bliver det lettere at få styr på vandingen.

Saadan faar du mest ud af regnvandstoenden 2

Overvej en pumpe til regnvandstønden

Du kan godt opleve, at der ikke er så meget tryk på vandet, når du leder det ud af regnvandstønden, specielt hvis den ikke står højt, eller hvis det skal ledes lidt længere.

Her kan det være en hjælp med det rette regnvandstønde tilbehør: En pumpe, som giver mere tryk til vandet. Det er perfekt til længere afstande, men gør det også muligt at bruge havevandere og lignende udstyr.

Det er vigtigt at vedligeholde regnvandstønden

Du kommer ikke udenom at skulle vedligeholde regnvandstønden – men det er heldigvis ret ligetil. Som udgangspunkt skal du sikre dig fire ting:

  • At tagrenden og nedløbsrøret holdes fri for blade
  • At forbindelsen mellem nedløbsrøret og tønden ikke blokeres
  • At hanen eller udløbet på regnvandstønden ikke bliver blokeret
  • At der ikke sker fysiske skader på tønden, og at disse fikses hurtigt, hvis de opstår

Hvis du holder styr på disse fire ting, så skulle du gerne være sikkert den helt optimale brug med din regnvandstønde. Vi gennemgår derfor lige, hvordan du sikrer disse ting bedst muligt.

Blokeringer i vand til tønden

Hvis enten tagrenden, nedløbsrøret eller en eventuel forbindelse mellem dem og vandtønden blokeres, så kommer der ikke vand til tønden, og du risikerer, at din tagrende løber over – hvilket kan være et stort problem. Den typiske synder her er blade i tagrenden, som i nogle tilfælde kan løbe ned i nedløbsrøret, hvis du ikke har en form for gitter eller filter.

Vi har en guide til vedligeholdelse af tagrenden, som netop dækker dette punkt.

Blokeringer i vandudledningen

Din regnvandstønde vil typisk have en hane eller en anden form for tapning, og den kan faktisk også blive blokeret i nogle tilfælde. Det sker typisk, hvis der er kommet skidt, blade eller andet i vandtønden, som sætter sig fast dernede.

Du kan undgå en stor del af disse ved at sikre, at tagrenden ikke lader blade komme ind i tønden – men der kan faktisk godt opstå blokader af skidt i hanen alligevel. Hvis dette hober sig op, så vil det blokere for din mulighed for at bruge tøndens vand.

Hvis der opstår en blokering som denne, så skal den faktisk bare fjernes. Det kan gøres fra indersiden af tønden, hvilket klart er nemmest, hvis den er tom. Det kan også gøres ved at afmontere hanen og fjerne blokaden udefra – men her skal du lige være klar på, at hvis der er vand i tønden, så vil det fosse ud efter blokaden er fjernet. Derfor er det en god ide at gøre den, mens den er tom – og ellers skal du have en balje eller anden beholder foran vandtønden, for en sikkerheds skyld.

Skader på vandtønden

Du vil jo naturligvis prøve at undgå, at der kommer skader på regnvandstønden, men det er ikke altid muligt at helgardere sig mod disse. Derfor er det en god ide at inspicere tønden i ny og næ. Vi foretrækker at gøre det, når vi har tømt tønden i forbindelse med vanding, fordi du bedre kan se indersiden på den måde.

Finder du eventuelle skader, så er det vigtigt at du prøver at reparere disse, så de ikke udvikler sig – en lille revne kan hurtigt udvikle sig til en flækket regnvandstønde, og det bliver et ret stort problem, hvis den er fyldt med vand.

Saadan faar du mest ud af regnvandstoenden 3

Vælg en frostsikker model

Vi anbefaler, at du vælger en frostsikker model. Det giver nogle helt særlige fordele, når vinteren kommer, da en ikke-frostsikker regnvandstønde kan risikere at sprække, eller at plastikken simpelthen bare går i stykker.

Her er et par andre tricks til at få regnvandstønden sikkert gennem vinteren:

  • Husk at tømme den inden frosten kommer – og hvis der kommer vand i, så tøm den, når der er plus grader. Store mængder vand i tønden, som fryser, vil kunne gøre stor skade på regnvandstøndens plastik.
  • Overvej muligheden for at koble den af nedløbsrøret for at undgå, at den bliver fyldt med vand, som kan fryse.
  • Hvis det er muligt, så kan hele regnvandstønden også afmonteres og stilles et skånsomt sted, f.eks. i et skur eller lignende.

Kan man drikke regnvand?

Som udgangspunkt kan du ikke drikke regnvandet – og specielt ikke, hvis det har stået i regnvandstønden i længere tid.

Du kan reelt set godt få regnvandstønde tilbehør i form af et regnvandsfilter, som filtrerer de skadelige partikler fra, og det kan være en praktisk løsning i mange tilfælde. Men vandet skal i disse tilfælde opbevares på en særlig måde, og det er derfor ikke altid en fordel at bruge en regnvandstønde til opgaven.

Det stillestående vand i regnvandstønden kan nemlig udvikle et væld af bakterier, og særligt hvis der kommer varme på tønden.

Vi anbefaler derfor, at du aldrig vælger at drikke regnvand fra regnvandstønden – det udgør en sundhedsrisiko, som kan lede til alvorlig sygdom.

Har du brug for hjælp til vedligehold af vandtønden?

Hvis du døjer med problemer med din regnvandstønde fra tid til anden, men ikke har tid eller mulighed for selv at løbe problemet, så kan det være en god ide at overveje en havemand – det kan nemlig snildt være en af de opgaver, de kan varetage.

Prøv derfor at kontakte 3byggetilbud.dk gennem linket herunder; de kan hjælpe dig med at finde 3 havemænd i dit lokalområde, som netop kan løse denne opgave (og andre opgaver, du har i haven), til en fornuftig pris.

Du får 3 gode tilbud helt uforpligtende og helt gratis – så det er altid værd at undersøge sagen.

Få 3 havemand tilbud, helt uforpligtende

3byggetilbud giver dig 3 tilbud fra havemænd. Det er helt gratis og uforpligtende.

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Nyeste indlæg