Purløg er et krydderi, som vi er gode til at bruge i Danmark. Normalt drysses det ud over maden, hvor det giver en frisk, og til tider lidt skarp, smag, som kan komplementere mange forskellige retter.
Mange køber deres purløg i butikkerne – men det er der faktisk ingen grund til. Den er nemlig let at dyrke, og det kan faktisk gøres året rundt. Typisk kan du også opnå en mere frisk og spændende smag med hjemmedyrket purløg, så det er helt klar noget, vi vil anbefale.
Derfor gennemgår vi i denne artikel dyrkning af purløg, og hvordan du let kan gøre det derhjemme.
Forskellige typer af purløg
Der eksisterer naturligvis forskellige sorter af purløg, som blandt andet inkluderer kinapurløg og pink purløg – men normalvis skelner man blot mellem deres kategorier, som inkluderer de fine, middel og grove purløg. Det handler i høj grad om smagen og intensiteten, hvor de fine er i den milde ende.
Ønsker du at variere sorterne, så kan du godt opleve variationer i smagen, som kan være ganske spændende at prøve sig frem med. Typisk smager kinapurløg f.eks. lidt mere af hvidløg, og det kan derfor være et perfekt valg til nogle madretter.
# | Produkt | Forhandler | Pris | Lager | |
---|---|---|---|---|---|
1 | 12.95 DKK | På lager | |||
Til butik | |||||
2 | 18.95 DKK | På lager | |||
Til butik |
Såning af purløg
Når du skal så purløg, så er der to måder, du kan gøre det på: Du kan så dem, og du kan plante dem. Du kan altså enten vælge at så purløgsfrø eller du kan plante planternes løg, hvis du har dem – det går hurtigere med plantning, men såning er ofte nemmere, hvis du skal have mange purløg.
Vi gennemgår dog begge herunder.
Såning:
- Den optimale periode er marts og april
- Så frøene direkte i et hul i jorden, som ikke er alt for dybt
- Spirerne begynder at være synlige efter 20-30 dage
- Herefter bør du vente mindst en måned mere, og gerne lidt længere, før du kan begynde at høste purløg
Du kan derfor forvente, at du kan høste dine purløg hen omkring midt-slutningen af sommeren. Du kan i mange tilfælde godt fremskynde dette en smule, hvis du snyder, og lader dem forkultivere en smule i vindueskarmen eller lignende.
Du kan i mange tilfælde også dyrke dem året rundt, så længe du har et sted, hvor de kan stå varmt og med masser af lys – men det kan godt være lidt svært i vintermånederne, hvis der ikke er helt ideelle forhold.
Plantning:
- Løgene plantes i jorden, hvor de stikkes ca. 5 centimeter ned i små grupper
- Disse vil spire markant hurtigere end frø, og du kan derfor begynde at se resultaterne meget tidligt
- Generelt set vil du kunne høste dem så snart de når en størrelse, hvor du mener, det giver mening
På denne måde får du nogle purløgsplanter, som vokser markant hurtigere, end hvis de plantes i form af frø – men det kræver selvfølgelig, at du har disse løg. Du kan forvente at have en høst noget tidligere, og du vil typisk allerede kunne have den i slutningen af foråret – og så kan du jo nyde dem hen over hele sommeren.
Du kan også gradvist dele de spirende løg op, så du kan plante nye purløg – og så kan du have en endnu større høst næste år.
Få en tidligere høst ved at forkultivere dine purløg
Som vi nævner lidt ovenfor, så kan du med fordel forkultivere dine purløg, hvis du gerne vil have din høst lidt tidligere. Det fungerer som almindelig forkultivering, hvor du snyder lidt og sætter dem i jorden lidt tidligere.
Her skal de blot stå et varmt og solrigt sted, så en vindueskarm er typisk det bedste bud. Du skal ikke sætte dem ud før sæson, da temperaturen i det tidlige forår stadig kan være lidt for kold, og derfor kan du risikere, at de tager skade af nattefrosten.
Ved at forkultivere nogle af dine purløg kan du også sørge for, at de kommer til at spire lidt forskudt, og du kan derfor altid have det absolut mest friske purløg i haven hen over hele sensommeren og efteråret.
Få frø og løg fra dine egne planter
Når du dyrker dine egne plante, såsom purløg, så har du mulighed for at tage enten frø eller løg derfra, som du kan bruge til at plante flere planter. Det betyder, at du med god pleje og fortsat plantning faktisk kan få en større høst hvert år.
Det kræver naturligvis, at dine eksisterende planter overlever, og der er nok også en øvre grænse for, hvor meget purløg du har brug for – men det er stadig en praktisk tilgang, som kan komme til at give dig lidt mere, så du har den helt perfekte høst år efter år.
Det kan også være en praktisk løsning, hvis du ønsker flere frø og løg, fordi du ønsker at dyrke purløg året rundt. På den måde har du nemlig altid den lækre plante klar, når du skal bruge den.
# | Produkt | Forhandler | Pris | Lager | |
---|---|---|---|---|---|
1 | 12.95 DKK | På lager | |||
Til butik | |||||
2 | 18.95 DKK | På lager | |||
Til butik |
Sådan passer du purløg
Purløg er ret nemt at passe, og den kan med regelmæssig vanding i tørre perioder og en passende mængde sol klare sig helt perfekt i det danske klima.
Hvis du gerne vil give den de helt optimale forhold til at gro i, så kan det være en fordel at give den let fugtig jord, som er rig organisk materiale. Det hjælper nemlig planten med at få de stoffer, den har brug for.
Purløg har ikke brug for konstant sol, og du kan godt opleve at i meget varme, solrige perioder vil den faktisk kunne tørre ud. Derfor kan det være en god ide at dække den lidt til, hvis det bliver alt for varmt.
Sygdomme og skadedyr i purløg, som du skal holde øje med
Purløg er ikke tilbøjelig til at blive angrebet af noget særligt, og derfor kan du som udgangspunkt behandle den som de andre planter i din køkkenhave.
Du kan være ude for, at den angribes af løgfluer, som netop ynder at angribe forskellige løgarter. Larverne fra disse kan nemlig godt findes blandt purløgenes rødder – men det er generelt ikke så stor en trussel, og hvis der skulle være angreb fra disse larver, så vil det typisk kun rammer rødderne på få af dine planter.
Hvornår kan man høste purløg?
Purløg kan faktisk høstes i store perioder, så længe der er blade til stede – og bladene udgør reelt set størstedelen af det, du kan se på purløg. Du kan derfor reelt set høste dem, så længe planten er synlig over jorden.
Det anbefales dog ikke, at du høster den, når den blomstrer, da dette kan påvirke smagen.
Du kan derfor altid høste purløgen, når du har brug for den – hvilket kan være lige inden madlavningen er slut, så du kan drysse de lækre, grønne blade ud over maden, for at give den et ekstra pift.
0 kommentarer