Byg selv sandkassen i haven i 4 lette trin

af | 9 aug, 2024

Artiklen indeholder reklamelinks

Kan man selv bygge sandkassen

En sandkasse er et fantastisk sted for særligt de mindre børn, hvor de kan få mange timers sjov og leg. Sandet byder nemlig på et væld af muligheder, hvor nærmest kun fantasien sætter grænserne for, hvad man kan lege.

At lege i sandet kan hjælpe børnene med at udforske deres kreative proces – for sandet kan bruges til alt fra leg til at bygge store sandslotte, og det kan være en lærererig proces for dem. Det kan derfor være en god ide at have en sandkasse i baghaven – og markedet har jo mange at byde på.

Men du kan faktisk også bygge den selv – og det er overraskende nemt. Så lad os se lidt nærmere på, hvordan man gør, og hvad man skal overveje når man laver en byg selv sandkasse, i denne artikel.

Hvilken type sandkasse skal det være?

En byg-selv sandkasse er jo ikke bare en sandkasse – den kan laves på mange forskellige måder. Der er mange forskellige ting, du kan overveje undervejs; nogle af de mest gængse overvejelser vil typisk være:

  • Størrelsen: Skal den være et par kvadratmeter, eller er det et større sandbassin, vi er ude i?
  • Formen: En klassisk firkant er let at arbejde med; men måske har du særlige planer?
  • Materialet: De fleste foretrækker træ, men der er flere forskellige slags at vælge mellem.
  • Skal der bygges noget særligt på – f.eks. er siddepladser på kanten en meget populær løsning eller et låg til sandkassen.

Disse er nogle af de overvejelser, du bør gøre dig inden du går i gang; for de fleste af disse punkter er jo lidt svære at ændre på undervejs, og det kan godt være en lidt større omgang, hvis du senere har planer om at bygge den om.

Tænk derfor over jeres behov, hvad der vil være godt at have som lidt ekstra, og selvfølgelig hvor meget plads i haven, I er villige til at dedikere til jeres byg-selv sandkasse.

Byg selv sandkassen i haven 4

Hvilken type træ til byg selv sandkassen?

Valget af træ i en sandkasse, byg selv eller ej, er faktisk et ret vigtigt valg; men ikke helt i samme orden som f.eks. at skulle vælge træsort til terrassen. For sandkassen handler det måske ikke i samme grad og det æstetiske – medmindre det selvfølgelig er vigtigt, at den ser godt ud eller matcher resten af haven.

Vi vil dog mene, at det vigtigste for sandkassen er at vælge en type træ, som er sundest for barnet – og her tænker vi i særdeleshed på træsorter, som hjælper med at forebygge problemer som råd og svamp.

Derfor kan I med fordel bygge jeres sandkasse i lærketræ eller cedertræ, som begge byder på et flot ydre, men som også indeholde stoffer, som aktivt hæmmer opbygningen af svampe, og derfor giver et sundt miljø for barnet.

Nogle vælger også at bruge trykimprægneret træ, fordi det er meget let at arbejde med, og fordi det også forebygger problemer som svamp og råd – men selve trykimprægneringen er ikke sund for barnet, og derfor vil vi ikke anbefale, at I bruger det til børnenes legeområder, hvis I kan undgå det.

Byg selv en sandkasse: Trin for trin

Selve bygningen af sandkassen er overordnet set utrolig nem – men du kan jo til enhver tid vælge at udfordre dig selv ved at bygge den i særlige former eller lignende, hvis du har nogle helt særlige planer for haven.

Vi tager dog udgangspunkt i en lidt mere almindelig, firkantet sandkasse her, for at få grundprincipperne på plads.

Som udgangspunkt er der fire faser, vi skal igennem, når vi vil lave en DIY-sandkasse:

  • Planlægning og optegning af sandkassen
  • Udgravningen til stolperne
  • At bygge selve sandkassen
  • At fylde sandkassen op med sand

Disse fire skridt virker ret ligetil – og det er de faktisk også. Så lad os komme i gang!

Planlægningen af din byg selv sandkasse

Planlægningen handler selvfølgelig om de ting, vi gennemgik tidligere, men det handler i særdeleshed også om at finde det helt rette sted at placere den. Det skal gerne være et sted, hvor der kan være mulighed for både sol og skygge, hvor man dog kan løse noget af det med en parasol.

Når I har fundet det rette sted, så er det en god ide at tegne op og tydeligt markere omridset af sandkassen og hvor stolperne skal være. Hvis du har brædder klar til siderne, så brug dem til at sikre, at du har målene på plads inden du begynder at grave – så sparer du potentielt dig selv for en masse frustrationer.

Byg selv sandkassen i haven 3

Udgravningen

Udgravningen af sandkassen er nok den hårdeste del af projektet, men det er heldigvis kun et spørgsmål om at grave nogle huller. Sørg for at grave dybt nok til, at de står stabil; vi anbefaler, at du i hvert fald graver 30 centimeter ned.

Gravningen kan sagtens udføret med en almindelig skovl eller spade, men du kan også bruge noget lidt mere specialiseret, som f.eks. et pælebor.

Du kan teknisk set også bygge en sandkasse selv uden nedgravede stoler; det betyder at den kan flyttes, men den vil ikke være helt så stabil, og det kan være et problem i nogle tilfælde.

Byg selve sandkassen

Når stolperne er monteret solidt i jorden og gjort fast, så handler det faktisk bare om at sætte brædderne på; uanset om du vælger brædder som skal skrues udenpå stolperne, eller om der er lavet en slids i stolperne til brædderne, så er det vigtigt, at det hele er fastmonteret og ikke giver sig.

For når sandkassen bliver fyldt med sand, så vil der blive lagt lidt ekstra tryk på brædderne, og så er det vigtigt, at det helle stadig hænger sammen i din træ sandkasse.

Fyld sandkassen op med sand

Når selve konstruktionen er færdig, så handler det faktisk bare om fylde sand i sandkassen, og det foregår præcis som du tænker – det skal bare hældes deri.

Nogle foretrækker at lægge en dug eller lignende i bunden, og det kan være en fordel for at forhindre dyr at komme op fra jorden, ligesom den også forhindrer ukrudt og lignende i at prøve at gro under sandet – en ukrudtsdug er derfor et godt valg, men du kan reelt set også bruge en presenning.

Det er reelt set ikke et krav at have en dug under sandet, men vi vil til enhver tid anbefale det.

Hvor meget sand er der i sandkassen?

Det kan vi ikke som sådan give et direkte svar på, da det jo handler om, hvor stor du har lavet den. Hvis den er firkantet, så kan du hurtigt regne det ud ved at gange længden, bredden og højden – og så ved du, hvor mange liter sand, du skal bruge.

Hvis du bestiller i vægtmål, så vær opmærksom på, at 1 liter sand generelt vejer 1,6 kilo, og du kan derfor regne dig videre til, hvor mange kilo sand, du får brug for, når byg selv sandkassen skal fyldes op.

Det anbefales for øvrigt, at sandet udskiftes hvert år.

Byg selv sandkassen i haven 2

Hvad hvis man ikke kan bygge sandkassen selv?

Det er ikke alle, som lige har mulighed eller tid til at kaste dig ud i at bygge en sandkasse i træ – og det er helt okay. Der kan være mange forskellige årsager til, at man ikke kan bygge den, og i disse situationer er der et par forskellige metoder, man kan overveje:

  • At købe en færdigbygget sandkasse
  • At hyre nogen til at bygge den

Hvis du foretrækker at købe en færdigbygget model, så kan det være en fordel at købe den i plastik – for mange træbaserede sandkasser skal du faktisk selv samle, så du ender alligevel med byggeri. Du kan i vores sandkasse test se nogle eksempler på modeller, som allerede er samlet fra start.

Hvis du derimod ønsker en træsandkasse, som er bygget fra bunden, men som du ikke selv skal bygge, så vil vi anbefale dig at kontakte en tømrer, som let kan klare opgaven for dig.

Vi anbefaler her at du prøver dig frem med 3byggetilbud, hvor du blot beskriver din opgave, og så finder de 3 tømrere i dit lokalområde, som kan klare opgaven. De vælger dem ud fra deres screenede håndværkere, så du ved, at der er tale om pålidelige og dygtige folk – og så er det helt uforpligtende og gratis at få disse tilbud. Se mere herunder.

Få 3 tømrer tilbud, helt uforpligtende

3byggetilbud giver dig 3 tilbud fra tømrere. Det er helt gratis og uforpligtende.

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Nyeste indlæg