Et drivhus i haven kan være en sand fornøjelse; det kan være et sted at dyrke lidt mere eksotiske planter eller til at sætte planterne i gang før sæsonen helt er startet. For nogle er det også et sted, hvor man kan sidde og nyde varmen med en god bog – på samme måde som et orangeri eller en udestue.
Men det er jo ikke alle haver, hvor der er plads til et drivhus. Selv de små modeller kan jo fylde en del i haven, og det er ikke altid muligt at finde denne plads. Og hvis du bor i en lejlighed eller lignende, så er det jo helt umuligt.
Eller er det? Vi vil i denne artikel se på hvordan du selv kan lave dit eget minidrivhus; selvom der ikke bliver plads til at sidde i det, så er der stadig god mulighed for at dyrke et væld af planter i den lille have, på altanen eller måske et helt tredje sted.
Derfor skal du have et minidrivhus
Med et minidrivhus får du muligheden for at dyrke nogle lækre planter i haven eller på altanen, uden at du får pladsproblemer. Et minidrivhus kan nemlig være den ideelle løsning til de steder, hvor pladsen er meget trang.
Et minidrivhus lader dig:
- Dyrke planter på altanen
- Dyrke planter, som kræver lidt varmere temperaturer en du kan opnå i den almindelige have
- Begynde dyrkningen lidt tidligere, så planterne kan plantes ud, når sæsonen starter
Om det er et kassedrivhus eller et vægdrivhus er helt op til dig – de giver begge nogle fantastiske muligheder og en fantastisk udnyttelse af din plads. Du skal ikke afholdes fra at dyrke bare fordi du ikke har så meget plads!
Lav et minidrivhus udendørs
Som udgangspunkt fungerer drivhuset bedst udenfor, og det er også tilfældet for et minidrivhus. I dette tilfælde ser vi på det kasseformede drivhus, som har nogle fordele:
- Det er fritstående, og kan stå hvor som helst
- Det kan være forholdsvis lavt, og derfor blokerer det ikke udsynet
- Fordi du kan tilgå det ovenfra, så er det ekstra nemt at komme til planterne
Denne type drivhus er netop manges favorit, fordi du let kan komme til planterne; det er let at plante dem, og du har altid et perfekt overblik over planterne, fordi du kan se dem alle uden at skulle flytte noget.
Derudover kan det være ideelt på en altan, fordi du kan holde det i samme højde som altanens væg eller gitter; det hjælper med at få den til at passe ind, og det sørger for at den ikke nødvendigvis er synlig udefra.
Sådan bygger du et minidrivhus udendørs
Et drivhus som dette består af et skelet, hvorpå der monteres glas. Nogle vælger at lave deres drivhus af gamle vinduer eller andet glas, de har liggende, og det er en fantastisk måde at genbruge eksisterende materialer. Hvis du har muligheden for dette, så er det derfor en god måde at spare nogle penge og været lidt miljøbevidst.
- Start med at bygge et skelet af træstykker; disse skal gerne være i form af mine bjælker, som skrues eller sømmes sammen, så de danner en ramme.
- Du kan vælge at lave siderne af glas for at lave et mere ”rigtigt” drivhus, men du kan også lave dem af træ, enten i form af brædder eller plader. Der kommer generelt ikke meget lys ind gennem siden uanset hvad, så de behøver ikke være åbne.
- Til låget laver du ligeledes en ramme, som passer oven på den skelettet. Du kan vælge at montere låget med hængsler; det gør det noget nemmere, når du skal åbne det.
- I låget monterer du en rude; typisk vil vi anbefale dig at bruge glas, men gennemsigtigt plastik er også en mulighed, og det kan i mange tilfælde være lettere at arbejde med.
Normalt vælger man at bygge det helt firkantet, med et flag låg. Det er den nemmeste måde at gøre det på, da skelettet blot samles af et sæt bjælker med lige vinkler; disse skrues eller sømmes blot sammen; vi foretrækker selv at skrue, da det giver en mere stabil konstruktion, men det kan i nogle tilfælde være nemmere at bruge søm – specielt fordi de blot kræver en hammer.
Du kan også lave det med et skråt låg. Det kræver lidt mere planlægning i konstruktionen, men det kan give et bedre lysindfald – specielt på altaner.
Lav et vægmonteret drivhus i ministørrelse
Et vægmonteret minidrivhus kan helt klart være det rette valg, hvis man ikke har meget plads at gøre med. De udnytter nemlig gulvpladsen ekstremt godt, så længe der er mulighed for, at de kan få pladsen i højden i stedet.
Vægdrivhus er i særdeleshed også populære på små terrasser, hvor der ofte er rigeligt med sol, hvor man ikke behøver at ofre meget plads på selve terrassen – og derudover kan du sidde og beundre dine planter, mens du nyder en kølig drink.
Et byg-selv trædrivhus, som skal stå op ad en væg, er faktisk en ret let sag – og vi har endda en fiks måde, du kan snyde på lidt senere. Måden du bygger drivhuset er:
- Start med at bygge en ramme i den højde og bredde, du ønsker at have drivhuset skal være.
- Herefter monteres det på væggen. Sørg for at det står solidt; vi anbefaler, at du fastmonterer det med et beslag, så det ikke vælter, når det blæser.
- Herefter kan du montere hylder i drivhuset; du kan med fordel have dine fremtidige planter i tankerne, så hylderne får de rette højder – men det er forholdvis nemt at ændre efterfølgende.
- Du får brug for en form for låge; lav den, så den passer foran på drivhuset og monter den herefter med hængsler, så den kan svinge op.
- Herefter monterer du en gennemsigtig facade. Det kan være en glasrude, men det kan også være plastik. Det skal bare være muligt for solens stråler at trænge gennem.
Du har måske fanget, at et stående drivhus som dette reelt set minder om et skab – og det er faktisk meningen. Konstruktionen er nemlig ret simpel og ligetil, og den gør det let at tilgå dine planter, mens de samtidig kan få maksimeret mængden at lys, som trænger ind.
Du kan derfor også bygge dit drivhus ud af et gammelt skab, som alligevel skal smides ud. Hvis det i forvejen har et stort glasparti foran, så er det perfekt – men hvis ikke, så kan du hurtigt bygge det lidt om, så der er glas foran.
Et stående byg-selv drivhus i træ som dette kan naturligvis bygges i den højde, du ønsker; hvis du gerne vil have det i fuld højde, så er det muligt – men du kan også sagtens skalere det ned til f.eks. at hænge på en mur eller holde det lavt nok til, at du kan have ting stående oven på drivhuset.
Lav et minidrivhus til vindueskarmen
Den sidste slags drivhus vi ser på, er lidt speciel – for det er designet til at stå indendørs. Men princippet er faktisk det samme, og derfor kan du reelt set bygge det i begge stile beskrevet ovenfor. Du kan godt undlade at bygge et glaslåg til det, hvilket vil spare en hel del tid, og så bare udnytter glasene i vinduerne og den varme, der er indenfor – men det kan påvirke drivhuseffekten, og vil derfor ikke altid være optimalt.
Det er også muligt at bygge det ud fra de ting, du i forvejen har i hjemmet, som måske skal smides ud. Du kan f.eks. hurtigt lave et byg-selv drivhus ud af nogle gamle skuffer eller lignende kasser – og det kan spare dig for lidt arbejde, samtidig med at du genbruger noget, som skulle smides ud.
Spring gør-det-selv arbejdet over
Selvom vi har lavet denne guide, som er ret ligetil, så er det jo ikke altid, at man har tid eller overskud til at lave et drivhus. Det kan specielt være gældende, hvis du måske ikke er helt så ferm, eller hvis du bare ønsker noget lidt større, men samtidig ønsker at det skal være i topkvalitet.
I disse tilfælde kan det være en god ide at kontakte en professionel, som måske kan klare det for dig. En tømrer kan hurtigt og effektivt lave et byg-selv drivhus efter dine ønsker, og det kan derfor være det helt rette valg.
Herunder finder du et link til 3byggetilbud.dk, hvor du kan få 3 uforpligtende tilbud på en lokal tømrer, som kan klare opgaven for dig. Alt du skal gøre er at beskrive opgaven, så sender de dig 3 tilbud fra tømrere, som er både kompetente og pålidelige – og det er helt gratis at få disse tilbud.
Få 3 tømrer tilbud, helt uforpligtende
3byggetilbud giver dig 3 tilbud fra tømrere. Det er helt gratis og uforpligtende.
0 kommentarer