Buskrydder eller græstrimmer – hvad skal jeg vælge?

af | 29 jul, 2024

Buskrydder eller græstrimmer

Når man skal have styr på haven, så den kommer til at se helt perfekt ud, så er der mange forskellige havemaskiner, som kan være nyttige. Heriblandt finder vi uden tvivl både buskrydderen og græstrimmeren, som begge kan være vigtige, når der skal trimmes i haven.

Men de to maskiner ligner jo hinanden ret meget, og de bruges jo i grove træk på samme måde –selvom de ikke er til samme opgaver. Så hvad er forskellen på de to, og hvornår har man brug for en græstrimmer, og hvornår er det i stedet en buskrydder, man skal have fat i?

Det gennemgår vi i denne artikel.

Er der en forskel på buskryddere og græstrimmere?

Ja, der er faktisk flere forskelle på de to maskiner, som gør dem perfekte til vidt forskellige opgaver – og faktisk kan det være meget skadeligt for maskinen, hvis du vælger at bruge dem til de opgaver, som den anden er designet til.

Det er nemt at forstå hvorfor, nogle er i tvivl om forskellen. Der er nemlig mange ting, som er fælles for de to maskiner:

  • Designet er generelt set det samme, med et par enkelte forskelle
  • Maskinerne bruges generelt set på samme måde
  • Mange af producenterne laver begge typer maskiner, og de holder dem i samme stil
  • Nogle modeller kan faktisk bruges som begge typer maskiner ved at skifte et par dele ud

Vi kan derfor sagtens se årsagen til forvirringen mellem de to maskiner. Men der er nogle steder, hvor de adskiller sig, og det er vigtigt at kende dem. Generelt set er disse områder:

  • Der er forskel i hvor kraftige deres motorer er
  • Deres skæreudstyr er meget forskelligt
  • Der er forskel i hvor lette de er at bruge.

Lad os se nærmere på disse forskelle herunder, så du kan finde ud af hvilken maskine, du har brug for.

Forskel i styrken

En buskrydder er generelt set noget stærkere end en græstrimmer. Det involverer en større motor, som byder på mere kraft og ydelse, og det er fordi, buskrydderen bruges til at skære gennem tykkere materialer end græstrimmeren.

I mange tilfælde vil buskryddere have en benzinmotor, hvor græstrimmere er lettere at bruge, da den bruger enten ledning eller batteri til en elektrisk motor. Benzinmotoren på en buskrydder kan give mere motorkraft, og det kan være afgørende, når du skal skære dig gennem tykkere vækst.

Du kan sagtens få kraftige græstrimmere også, og reelt set også benzin-græstrimmere, som kan gøre dem ekstra egnede til større opgaver, men de vil typisk ikke nå helt det samme niveau som en benzindrevet buskrydder – og det er helt i orden, da de netop ikke skal bruges til samme opgaver.

Buskrydder eller graestrimmer 2

Forskel i skæreudstyret

Der er også stor forskel på skærehovedet på de to havemaskiner. De er begge det helt optimale valg til deres specifikke opgaver, og det er det, der giver en af de største forskelle på de to havemaskiner.

Buskrydderen er udstyret med et skarpt sæt knivsblade. Det særlige ved disse er:

  • De er skarpe nok til at skære gennem tykkere grene på buske
  • De er ekstra holdbare, da de er lavet af metal, og derfor knækker de ikke ved hårdere opgaver
  • De er ikke egnet til f.eks. græs og lignende; de kan sagtens skære gennem græsset, men det kan hurtigt gøre bladene meget sløve.

En græstrimmer er derimod typisk udstyret med en metalwire, som drejer meget hurtigt rundt

  • Den er særdeles velegnet til at hakke gennem græs og tynde planter
  • Da den ikke skarp, kan den naturligvis ikke bliver sløv af at blive brugt
  • Der er meget lidt vedligehold ved denne type
  • Den er dog ikke skarp nok til at kunne skære gennem tykkere plantevækst, såsom grene og lignende

I nogle tilfælde kan du også opleve, nogle særlige græstrimmer knive i plastik eller lignende i stedet for wires. Den følger mange af de fordele, som metalwiren også har, men den har dog en lille chance for at knække, hvis du kommer til at bruge den på noget, som er lidt kraftigere, end den er beregnet til.

Den ene er lettere at bruge

Som du måske kan gætte dig frem til, så giver den større og kraftigere motor på buskrydderen og mere vægt til havemaskinen – og derfor er en buskrydder tungere end en græstrimmer.

Den tungere vægt betyder, at det selvfølgelig kan være hårdere at bruge den i lang tid, og det er noget, man skal være lidt opmærksom på. Dog er buskryddere ofte designet med to håndtag, så du skal betjene den med begge hænder. Det kan gøre den lidt mindre handy i mange situationer, men det giver dig alligevel øget præcision i brugen, og så hjælper det med at fordele vægten bedre, så du ikke bliver helt så træt i kroppen.

Hvornår bruger man græstrimmeren?

Græstrimmeren bruges generelt i forbindelse med klipning af plænen eller lignende. Der vil være mange steder, hvor græstrimmeren er dit foretrukne redskab, og det er særligt steder som:

  • Langs husmure
  • I hjørner og kanter af græsplænen
  • Langs blomsterbede
  • Tæt op ad diverse større planter i haven

Disse steder er nemlig der, hvor en almindelig plæneklipper ikke kan komme tæt på – enten fordi der ikke er plads til den, eller fordi du gerne vil undgå at lave skade på f.eks. et blomsterbed. Her kan man hurtigt lige finde græstrimmeren frem og rette kanterne til, så det hele kommer til at stå skarpt og flot.

Det er et redskab, som hjælper med at få haven til at se velplejet og stilet ud.

Buskrydder eller graestrimmer 3

Hvornår bruger man buskrydderen?

Buskrydderen er derimod beregnet til at beskære de lidt kraftigere planter i haven, som man gerne vil have skåret ned i en passende højde. Det kan være for at gøre dem klar til næste års sæson eller for at få lidt styr på deres vækst – men det kan også bare være fordi, at de står i vejen for noget andet.

Buskrydderen kan med sine skarpe klinger og stærke motor let klare dette, og det bliver generelt en hurtigt overstået sag. Den giver dig præcisionen til at skære de grene og skud af, som du ønsker, hvis du f.eks. vil styre væksten på en plante, så den gror rigtigt.

Derudover kan en buskrydder med klinge også være ideel til at fjerne planter i haven, som ikke skal være der. Du kan let skæret hele planten ned, hvilket gør det let at komme til rødderne, så de kan trækkes op.

Kan man vælge begge?

Hvis du har et behov for begge typer maskiner, så har vi en god nyhed – du kan nemlig finde nogle særlige modeller, som kombinerer begge funktioner fra disse i én maskine. Der er derfor tale om en havemaskine, som kan hjælpe dig med at skære græsset til, så det ligner en million – og med en hurtig ændring kan den i stedet skære sig gennem havens genstridige buske.

Det særlige ved disse modeller er, at de tager lidt fra begge maskiner:

  • De har motorkraften fra en buskrydder, da den er nødvendig til de hårde opgaver
  • De vil typisk have to håndtag, men muligheden for kun at bruge et, hvis ud ønsker
  • De har et sæt skarpe klinger, som kan monteres på skærehovedet.
  • De har også en stålwire, som kan monteres på skærehovedet i stedet for klingerne.

Dette design, hvor du blot skifter mellem de to skærehoveder, er med til at sikre, at du altid har den skarphed, der skal til de hårde opgaver – men at du ikke ødelægger knivens skarphed på de mindre krævende opgaver. Det giver dig et perfekt redskab, som med en hurtig justering kan dække flere forskellige haveopgaver. Du skifter let mellem kniv og tråd til buskrydder og græstrimmer, så du altid har den rette skæreevne.

Hvis du derfor har planer om at skulle klare begge disse, så anbefaler vi helt klart, at du vælger en hybridmodel, som denne lækre Makita DUR368APT2:

2949116 f39cf8567f4c

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Nyeste indlæg