Sommerfuglebusken er en helt særlig busk, som har en fremragende evne til at tiltrække sommerfugle – og det er selvfølgelig dette fænomen, som har givet den sit navn. Den har en masse blomster, som vokser i klaser, og det er noget mange insekter absolut elsker.
Fordi den netop er så populær blandt insekter, og i særdeleshed sommerfugle, så er det en blomst mange vælger at have i haven, fordi den skaber et fantastisk liv omkring sig. Selvom den ikke tiltrækker bier, så er det stadig en blomst, som virkelig er god for økosystemet.
Her i artiklen vil vi fokusere på beskæring af busken – både i forhold til hvordan det gøres, men også hvorfor det er en god ide at gøre.
Hvorfor skal sommerfuglebusken beskæres?
Der er faktisk mange forskellige buske og blomster i haven, som helst skal beskæres jævntligt, og sommerfuglebusken er en af dem. Selvom det måske virker en smule uintuitivt at klippe i de planter, man gerne vil have til at gro, så er det faktisk i mange tilfælde en nødvendighed, hvis du vil have de bedste resultater.
Der er to primære årsager til, at du vil beskære buske som sommerfuglebuske:
- For fokusere dens vækst, så den gror og blomster bedst muligt
- For at begrænse dens omfang
Du kan med fordel foretage sommerfuglebusk beskæring på grund af begge årsager – for det kan i mange tilfælde hjælpe planten, og det hjælper også med at få en pænere og mere organiseret have.
Beskæring af sommerfuglebusken for vækstens skyld
At beskære sommerfuglebusken handler i høj grad om at sikre, at den gror på den bedst mulige måde. Som udgangspunkt vil en plante nemlig bruge energi på at vokse i mange forskellige retninger – det vil sige, at den ofte vil danne skud på alle sine grene, og den vil derefter fordele sin energi på alle disse.
Ved at beskære planten, hvor du fjerner nogle af disse grene og skud, så kan du sætte en retning for hvordan planten skal gro; den kan derfor fokusere mere energi på de enkelte skud, og det sikrer en bedre vækst for disse skud.
Du får derfor en plante, som vokser på den måde, du ønsker – og selvom planten ikke får helt så mange blomster, så bliver de oftest større og flottere.
Beskæring af sommerfuglebusken for at begrænse omfanget
Sommerfuglebusken er en flot og charmerende busk, men den kan faktisk også vokse markant mere end mange regner med. I nogle tilfælde kan den faktisk vokse helt op over fem meter i højden, og den kan i samme omgang vokse enormt langt ud til begge sider.
Derfor er det i mange tilfælde en god ide at beskære sommerfuglebusken for at sikre, at den ikke lige pludselig optager alt plads omkring sig – for hvis den får lov at vokse ukontrolleret, så kan den blive ret vild i sit udseende, men den kan også komme til at vokse ind i andre planter, hvilket kan ende med at begrænse deres vækst i stedet.
Sommerfuglebusk beskæring: Trin-for-trin
At klippe sommerfuglebusken er heldigvis ikke svært. Det kræver blot, at du ved, hvor og hvordan du skal klippe den – og det gennemgår vi her, så du kan få dine planter til at se perfekte ud.
Beskæring foregår således:
- Start med at klippe døde grene og visne blomster af
- Klip sommerfuglebusken ned i den højde, du ønsker – typisk alt mellem 30 og 100 centimeters højde
- Du kan med fordel klippe ældre grene helt ned
- Sørg for at sommerfuglebusken får rigeligt med vand efter beskæringen
Det virker måske lidt voldsomt, at hele busken skal klippes ned i en specifik højde, men det hjælper med at sørge for, at den holdes begrænset, og at den kan fokusere mere på de enkelte skud.
Vi giver et ret bredt spænd i højden, men det skyldes, at man har vidt forskellige præferencer. Nogle foretrækker at klippe den helt ned til 30 centimeter over jorden, hvilket giver meget fokus på de nye skud, mens andre klipper den til ca. 1 meter i højden – men i disse tilfælde vil du typisk flere af grenene helt for at sikre, at væksten fokuseres rigtigt.
Selvom busken klippes ned i en meget lav højde, så vil den stadig blomstre nok til, at alverdens insekter kan finde nektar i den – så du skal ikke være bange for, at du skader økosystemet i din have.
Som nævnt kan det også være en fordel at klippe ældre grene helt ned. Det skyldes, at det hjælper sommerfuglebusken med at fokusere på de nye skud, i stedet for at bruge energi på de grene, som ikke danner så mange blomster. På den måde får du en flottere sommerfuglebusk, og der kommer flere nye blomster.
Det vigtigste, som gartnere altid slår fast med sommerfuglebusken er, at du ikke kan klippe den forkert. Stort set uanset hvordan du klipper den, så kan den stadig danne nye skud og få en god vækst.
Skal man beskære en sommerfuglebusk i krukke?
Hvis du har en sommerfuglebusk i en krukke, så skal den faktisk helst også beskæres – og det umiddelbart af samme årsager, men det handler også om at sørge for, at den ikke vokser sig for stor til at stå i krukken.
Her kan du godt følge retningslinjerne ovenfor, men i mange tilfælde kan det også være en fordel at klippe den endnu længere ned, hvis du ønsker at holde den lidt mere begrænset – særligt hvis den primært er til pynt.
Hvornår beskæres sommerfuglebusken?
Det er et ret centralt spørgsmål, som faktisk har ekstremt stor betydning for sommerfuglebusken og dens vækst; for selvom man ved hvordan den skal klippes, så kan det være skadeligt, hvis det gøres på det forkerte tidspunkt. Så hvornår klipper man en sommerfuglebusk ned?
Det gør man som udgangspunkt, når foråret reelt set starter. Det kan typisk være omkring slut marts eller ved starten af april; så snart frosten er slut, så er det en god ide at få den beskåret.
Årsagen til dette er, at du absolut gerne vil have den beskåret inden den begynder at danne skud. På den måde får du nemlig sommerfuglebusken til at danne skud de steder, der er tilbage – og derfor bruges der ikke unødvendig energi fra plantens side på at danne skud de steder, du alligevel klipper af.
Vi anbefaler ikke, at du beskærer den igen i efteråret, som man ellers gør med mange planter. Hvis du gør det, så kan planten nemlig blive lidt ekstra følsom overfor temperaturerne – og sommerfuglebusken er desværre ret sart, når det kommer til vinteren, da den oprindeligt kommer fra et markant anderledes klima.
Hvornår blomstrer sommerfuglebusken?
Formålet med at beskære sommerfuglebusken er at sikre, at den blomstrer på den måde, du ønsker – så det er også rart at vide, hvornår den egentligt blomstrer. Fordi den skal jo netop beskæres inden den begynder hele blomstringsprocessen.
Overordnet set, så foregår blomstringen således:
- Sommerfuglebusken begynder at danne blomsterskud ved starten af foråret
- Sommerfuglebusken blomstrer typisk fra juli, men det afhænger af sorten
- Nogle sommerfuglebuske blomstrer hele vejen ind i oktober
Sommerfuglebuske har et meget bredt spænd i forhold til blomstringen, som i høj grad afhænger af, hvilken sort der er tale om. For nogle varianter, såsom Flower Power og Nanho Blue ser man først blomstringen starte omkring midt august.
Har du brug for hjælp til beskæringen af havens planter?
At have en have kan godt være lidt af en opgave – specielt hvis man har mange forskellige planter, og man ønsker de bedste resultater for dem alle. Med mange spændende blomster, buske og træer, så kan der være meget arbejde involveret – og det kan være svært at vide, hvordan de alle skal beskæres, for der kan være ret stor forskel på det.
Derfor kan det i mange tilfælde være en god ide at hyre en havemand, som kan klare dette. Deres erfaring og viden kan være guld værd, når planterne skal beskæres. De ved hvornår og hvordan det skal gøres, og du ender med sunde og smukke planter i hele haven.
Overvejer du en havemand til opgaven, så kan det være en god ide at prøve en tjeneste som 3byggetilbud.dk. Her kan du nemlig få 3 uforpligtende tilbud fra havemænd i dit område; de er alle sammen screenet i forvejen, så du er garanteret få tilbud fra dem som er kompetente og pålidelige.
Det er som sagt uforpligtende og gratis, så du kan med fordel undersøge dine muligheder herunder:
Få 3 havemand tilbud, helt uforpligtende
3byggetilbud giver dig 3 tilbud fra havemænd. Det er helt gratis og uforpligtende.