Bekæmp skvalderkål i haven

af | 31 jul, 2024

Artiklen indeholder reklamelinks

Bekæmp skvalderkål i haven

Skvalderkål er noget, alle med have kender til – planten som gang på gang vender tilbage, uanset hvad man gør, og som spreder sig til alle hjørner, hvis man ikke kontrollerer den. Og selvom planten i sig selv kan være ganske pæn, når den blomstrer, så er den stadig et problem.

I denne artikel ser vi lidt nærmere på hvorfor det er vigtigt at bekæmpe skvalderkål, og i den forbindelse også hvad du kan gøre, for at komme den problematiske plante til livs.

Derfor skal du bekæmpe skvalderkål

Skvalderkål kan være ganske charmerende, når deres hvide blomster spreder sig ud over et stort område – men der er nogle problemer med planten, som gør, at du helst ikke skal lade dette ske.

Skvalderkål er nemlig ukrudt, og helt klart en af de ukrudtsplanter, som flest døjer med i haven. Den har en nærmest vanvittigt effektiv evne til at sprede sig, og den vil typisk stjæle næringen fra de omkringværende planter, hvilket vil dræbe dem. Du vil derfor opleve, at skvalderkål vil helt overtage haven, hvis du ikke holder styr på den.

Som udgangspunkt vil skvalderkål:

  • Sprede sig så vidt muligt ud i hele haven
  • Kvæle andre planter ved at optage den næring, de har brug for
  • Overtage alt fra blomsterbede og køkkenhaven til hele græsplænen

Selv i begrænsede mængder kan den selvfølgelig også være et problem. Hvis du har dyrket et flot blomsterbed, eller hvis du har en lækker køkkenhave, så ønsker du i det hele taget ikke, at der pludseligt dukker nye planter op helt af sig selv.

Hvordan kommer man af med skvalderkål?

Selvom skvalderkål kan være ganske ustyrlig, og den vil sprede sig så meget som muligt, så er det heldigvis ikke en umulig kamp. Med den rette indsats kan du nemlig godt få styr ukrudtsplanten og få en pæn have uden ukrudt.

Der er flere forskellige måder, hvorpå du kan bekæmpe skvalderkål, og det afhænger lidt af hvor meget energi, du ønsker at bruge på det.

Nogle af de mest normale metoder, som vi vil gennemgå herunder er:

  • At klippe planterne helt ned
  • At bekæmpe planterne med plæneklipperen
  • At fjerne deres rodnet
  • At bekæmpe dem med gift

Som du kan se, er der vidt forskellige måder at gribe kampen an på – så læs med, vælg din favorit, og kom af med skvalderkål hurtigst muligt.

Bekaemp skvalderkaal i haven 3

Klip skvalderkål helt ned

At klippe skvalderkålen ned kan være en ret ligetil opgave – og så kan den faktisk også være overraskende effektiv. For selvom du måske tænker, at det ikke hjælper bare at klippe planten ned, når den stadig har rødder, så er det faktisk ikke helt rigtigt.

Ved at klippe den ned igen og igen kan du nemlig godt slå planten ihjel. Det kan være en ret simpel måde at klare det på, og det vil typisk være nok at klippe den ugentligt. På denne måde slipper du for at kaste dig ud i mere omfattende opgaver, og det kan være en praktisk måde at ordne det på, hvis du helst ikke vil ned i rodnettet – f.eks. hvis der er andre planter omkring den.

Det er dog ikke den hurtigste måde at bekæmpe planten på, så hvis du gerne vil have skvalderkålen aflivet med det samme, så anbefaler vi, at du bruger en af de andre metoder.

Bekæmp dem med plæneklipperen

I samme stil som forslaget ovenfor, så kan du faktisk også klippe planterne med plæneklipperen. Det er selvfølgelig den oplagte måde at bekæmpe skvalderkål i græsplænen, men det kan også være en praktisk måde i andre situationer.

Hvis du har et større område, hvor der udelukkende gror skvalderkål, så kan du snildt lige rydde det med din plæneklipper, hvor du hurtigt og effektivt kan få klippet dem alle på én gang.

Det er dog ikke en måde, som er helt så praktisk, hvis der er tale om enkelte planter i blomsterbedet eller lignende steder. Her vil vi nok anbefale dig at bruge en af de andre metoder, så du ikke kommer til at klippe en masse andre planter, som skulle have lov til at leve videre.

Fjern hele planten med rødder

Hvis du vil have den mest effektive måde at bekæmpe planten på, som dog også er den mest tids- og energikrævende, så er dette løsningen: At fjerne hele planten, inklusive rødderne.

Når du kun fjerner den del, som er over jorden, så vil den nemlig gro ud igen – hvilket er hvorfor, at du er nødt til at klippe den igen og igen. Men fjerner du i samme omgang rødderne også, så er der ikke noget tilbage, som planten kan gro fra – og den er derfor helt væk.

Fremgangsmåden er generelt ret simpel:

  1. Udvælg en plante, som skal fjernes
  2. Stik hånden ned i jorden omkring planten
  3. Grib fat i planten, så langt nede som muligt
  4. Træk langsomt planten op fra jorden

Det er vigtigt, at du trækker forholdsvis langsomt, når du hiver planten op. Et hurtigt ryk kan nemlig i mange tilfælde lede til, at du knækker rødderne – og det kan i værste fald lede til, at planten stadig har noget at gro fra.

Af samme årsag er det en god ide at stikke hånden så dybt, som muligt. På den måde er der nemlig en større chance for, at du får godt fat i hele planten, og at du derfor får hele skvalderkålens rodnet med op.

Du kan også gøre det med en skovl eller en spade, hvor du graver ca. 40 cm ned og fjerner hele planten og det jord, der er omkring den. Du kræver mere gravearbejde, og du vil være nødt til at si jorden efterfølgende for at sikre, at der ikke er overskydende rødder, inden den hældes tilbage i hullet.

Det er den mest effektive måde at bekæmpe skvalderkål på, men der er ingen tvivl om, at det også kan være en tidskrævende affære – specielt hvis den grønne og hvide plante har fået lov at sprede sig meget.

Bekaemp skvalderkaal i haven 2

Bekæmp skvalderkålen med gift

At bruge gift til at bekæmpe skvalderkål kan også være en effektiv fremgangsmåde. Du kan godt klare den med almindelige former for sprøjtemiddel, som er designet til at bekæmpe planter – men du skal i disse tilfælde være opmærksom på, at du også risikerer at dræbe de planter, som ellers er rundt om skvalderkålen.

Der findes desværre ikke en særlig skvalderkål gift, som udelukkende dræber den udbredte plante, og derfor skal du være ret forsigtig, hvis du vælger at kaste dig ud i denne løsning.

Dæk skvalderkål med sort plastik

Det er ikke helt så almindelig eller åbenlys en løsning, men den kan faktisk være ret effektiv – om end noget langsom. Ved at dække et område til med sort plastik kan du nemlig sørge for, at planterne ikke får lys – og det slår dem ihjel. Det er derfor en let måde at dræbe et større område med skvalderkål, så du kan starte forfra med nogle nye planter.

Det eneste problem er dog, at det tager forholdsvis lang tid. Du skal som minimum have planterne dækket til i et år, og nogle steder foreslår man længere end dette.

Det er derfor generelt set ikke den mest praktiske løsning, medmindre du er villig til at undvære en sektion af haven i lang tid.

Begræns skvalderkålen

Det kan også i mange tilfælde være en god ide at prøve at begrænse spredningen af skvalderkål, så det ganske enkelt ikke får til at komme ud i hele haven. Det kan være en god måde at gøre opgaven mere overskuelig på, og på den måde kan du også i højere grad sikre, at de ikke vender tilbage, når du har fjernet dem.

Der er to måder at gøre dette på:

  • Fjern plantens frø: Sørg for at afklippe enhver skvalderkål blomst inden de når at sprede deres frø. Selvom de hvide blomster kan være flotte, så er det desværre dem, som leder til, at der kommer nye frø og derved nye planter.
  • Sæt en bedkant op: Ved at sætte en bedkant om, så kan du faktisk begrænset plantens spredning. Den kan nemlig som udgangspunkt ikke kommer over, eller under, disse, og derfor kan du undgå, at der pludselig spreder sig skvalderkål udenfor det område, hvor den er isoleret.

Disse to måder kan være praktiske, når du gerne vil undgå nye skvalderkål skud rundt i haven, og det er derfor en effektiv måde at bekæmpe den hvid-blomstrede plage. Det kan være en god måde at sætte planten på pause, hvis du ikke lige har tid eller overskud til at bekæmpe skvalderkål med det samme.

Har du brug for hjælp til opgaven?

At bekæmpe skvalderkål kan desværre være en meget omfattende opgave, som du nok har udledt af artiklen her. Selvom vi har givet nogle forskellige måder at gribe det an på, så er det ikke altid sikkert, at du har tiden eller muligheden for at kaste dig ud i dem.

Derfor kan det være en god ide at hyre nogen til opgaven. En professionel havemand kan være den perfekte løsning på dit problem. Her får du nemlig en person, som er vant til havearbejde, og som netop ved hvordan man griber en plage som skvalderkål an.

Herunder kan du få 3 uforpligtende tilbud på havemænd i dit område, som kan hjælpe dig med at løse problemet. Du binder dig ikke til noget ved at søge de tre tilbud, og det er helt gratis – så undersøg muligheden, hvis du ikke selv ønsker at tage kampen op mod skvaldekålen.

Få 3 havemand tilbud, helt uforpligtende

3byggetilbud giver dig 3 tilbud fra havemænd. Det er helt gratis og uforpligtende.

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Nyeste indlæg