Klatreplanter er en helt særlig type planter, som netop brillierer ved at klatre – som deres navn jo lægger op til. Deres klatrende natur fungerer ikke kun i naturen, og derfor har de vundet sig en plads i mange haver og ved mange bebyggelser, fordi de giver et helt særligt udseende.
Hvis du er interesseret i klatreplanter, men ikke helt ved hvilke, hvordan eller hvorfor – så er denne artikel noget for dig. Vi ser nemlig nærmere på, hvordan du kan give matriklen et ekstra boost med et par klatreplanter.
Lad os kaste os ud i det!
Hvad er klatreplanter?
Det er nok ikke alle, som har helt styr på, hvad klatreplanter faktisk er – er det bare planter, som kan klatre?
I bund og grund, ja. Det er en særlig type planter, som gror op ad ting, hvor de praktisk talt ”klatrer” op. I naturen vil det typisk være op ad træer og andre store planter, såvel som sten og klipper; men når de kommer tæt på bebyggelse, så kan de også gro op ad alt fra vægge og mure til stiger, hegn og lygtepæle – stort set alt, som er højt.
Klatreplanter, også kendt som slyngplanter, kan i nogle tilfælde godt give problemer, hvis man ikke holder styr på dem. Det kan typisk være i situationer hvor:
- De gror ind foran vinduer eller andre åbninger, hvor de ikke skal være
- De kommer til at dække for meget af en mur eller et hegn
- De dækker andre planter så meget, at de skærmer af fra solen, så den anden plante ikke får sollys
- De stjæler næring fra andre planter og gradvist kvæler dem
- Deres klemmer sig ind i revner i mure, hvor de ender med at udvide dem og skade muren
Det afhænger selvfølgelig af situationen, hvilken type klatreplante der er tale om, og hvordan du vælger at passe den. Du kan sagtens have klatreplanter, som ingen skade forårsager – det kan blot om at holde styr på dem, og sikre at de gror de rette steder.
Hvordan dyrker man klatreplanter
At dyrke klatreplanter kan være en spændende omgang, fordi det kan variere lidt fra normale planter – men det behøver ikke være særlig kompliceret.
Som udgangspunkt er der fire ting, som klatreplanten har brug for:
- Næringsrig jord
- Rigeligt med vand
- Sollys
- Noget den kan gro opad
Du bemærker nok, at de første tre er helt almindelige for planter – og det giver god mening, for der er jo stadig tale om en plante, der har behov for at gro. Forskellen ligger bare i, at klatreplanter oftest ikke støtter sig selv, men i stedet hægter sig fast på noget andet, som den gror op ad.
Det mest normale vil typisk være en klatreplante til mur eller et hegn; det er overflader i haven, som måske kan se lidt kedelige ud i sig selv, og hvor en flot, grøn vækst virkelig kan gøre en forskel.
Særligt ved hegn kan klatreplanten virkelig boltre sig; du vil ofte se den væve sig gennem hegnet, så den gror på begge sider og virkelig sætter sig godt fast. Det kan se helt fantastisk ud – men den kan dog også være meget svær at fjerne, hvis den er uønsket.
Mange vælger også at sætte et stativ til klatreplanter, som de specifikt kan gro op langs. Det kan være en fantastisk måde at kontrollere væksten, og du kan være lidt mere fantasifuld og skabe særlige former – en hvælving af klatreplanter er en klassiker, som skaber et flot, naturligt look.
# | Produkt | Forhandler | Pris | Lager | |
---|---|---|---|---|---|
1 | 709.00 DKK | På lager | |||
Til butik | |||||
2 | 31.95 DKK | På lager | |||
Til butik |
Sådan planter du klatreplanten
Du starter med at vælge et sted, den skal gro; her skal du beslutte, hvad den skal gro opad, om det er et hegn, en bygning, et træ, eller måske et særligt udformet stativ. Det er vigtigt, at du planter din klatreplante lige ved siden af, så den indenfor kort tid kan begynde at få fat i noget at gro på.
Sørg for at klargøre jorden, som du normalt ville gøre det. Det kan være en god ide at undersøge, om din udvalgte klatreplante har særlige behov i forhold til næring og lignende.
Når den først griber fat, så skal din klatreplante nok klare sig derfra, så længe den får vand og sol. Hvis du har plantet din klatreplante i skygge, så vil det hæmme væksten en smule, men du vil opdage, at den nok begynder at vokse mod de steder, hvor den kan fange mest sollys.
Herfra handler det faktisk bare om:
- At huske at vande den i tørre perioder
- At holde øje med, at den gror i den rigtige retning; du kan sagtens klippe den lidt til, hvis den spreder sig forkert
- At sikre, at den ikke kvæler det, der gror opad, hvis der er tale om et træ eller en busk
Så længe du opfylder disse retningslinjer, så vil du se nogle gode resultater med dine nye klatreplanter. De hurtigtvoksende klatreplanter kan hurtigt forvandle en kedelig husmur til et planterigt naturbillede, og det skaber noget smukt i haven.
Klatreplanter til drivhus
Du behøver ikke nøjes med at dyrke klatreplanter udendørs – de kan sagtens dyrkes i drivhuset også. Her får de i mange tilfælde nogle helt fantastiske forudsætninger for at gro, med masser af varme og sollys.
Du kan prøve dig frem med nogle lidt mere eksotiske varianter, fordi drivhuset giver et lidt andet klima, og det kan gøre tingene lidt mere spændende.
I drivhuset er det dog vigtigt, at du holder øje med væksten. Hvis du lader en klatreplante gro uhæmmet, så kan den hurtigt hægte sig godt fast, hvor den kan komme til at sprede sig så meget, at den faktisk ender med at dække for vinduerne – og det kan være et stort problem for dine andre planter.
Derudover skal du også holde øje med, at den ikke gror ind i vinduernes rammer; her kan den nemlig godt lægge pres på, og det kan ende med at sprænge glasset.
Hvilken klatreplante skal man vælge?
At finde de rette klatreplanter kan være en opgave, som med alle andre planter; det gælder om at finde noget, som du synes ser godt ud, og som vil passe ind derhjemme. Med klatreplanter handler det også lidt om, hvorvidt du vil bruge dem til at dække en mur eller et hegn, eller om de blot skal gro op ad en søjle eller lignende.
Du bør derfor overveje:
- Hvor meget skal planten kunne sprede sig?
- Skal det være en hurtigtvoksende klatreplante?
- Har du brug for en stedsegrøn klatreplante – altså en, som er grøn hele året?
- Skal der gro blomster på den?
Disse overvejelser kan spore dig godt på vej, når du skal vælge den perfekte plante.
Populære klatreplanter
Nogle klatreplanter er naturligvis mere populære end andre; det kan skyldes at de er lette at dyrke, at de byder på noget særligt – eller at de bare enormt flotte.
Nogle af de mest populære klatreplanter er:
- Blåregn: En vanvittigt flot wisteria, som gerne skal have lov til at gro hen over ting; den danner lange ranker med blomster, som hænger ned, og som giver et smukt udseende.
- Klematis: Endnu en klatreplante med blomster; denne skal dog helst gro opad noget, typisk et hegn eller et gitter, hvor de flotte blomster vil danne en fantastisk overflade.
- Ærteblomst: En klatreplante, som typisk ikke breder sig så meget, men i stedet gror op. Den har nogle yderst charmerende blomster, som ikke virker helt så overvældende.
- Brombær: En lidt anderledes klatreplante; den gror nogle lækre bær, som er en kæmpe bonus – vær dog meget opmærksom på, at den hurtigt kan sprede sig ud i hele haven.
- Efeu: Vi kan ikke undgå at nævne efeu, som er en fantastisk plante, som danner et grønt tæppe over enorme områder. Nogle anser den dog for at være ukrudt, fordi den har en tendens til at sprede sig helt vanvittigt.
Disse er nogle af de mest populære klatreplanter herhjemme – men der er jo hundrede- eller tusindvis af forskellige planter og sorter, og det kan derfor være svært at komme gennem dem alle.
Du kan evt. tage udgangspunkt i dem vi nævner ovenfor, og hvis der lige mangler et eller andet, så kman det være en god ide at undersøge, om de har andre sorter, som måske lige præcis rammer det, du søger.
Vi ønsker dig held og lykke med dit klatreplanteprojekt – vær klar på smuk natur og liv i haven!
# | Produkt | Forhandler | Pris | Lager | |
---|---|---|---|---|---|
1 | 709.00 DKK | På lager | |||
Til butik | |||||
2 | 31.95 DKK | På lager | |||
Til butik |
0 kommentarer